Slave of God - Natklub på LSD

Advarsel! Se ikke følgende film hvis du har epilepsi.

Stephen "Increpare" Lavelle, manden bag spillet English Country Tune, har nu lavet det største angreb på folks sanser siden Pikachu var skyld i adskillige anfald hos japanske børn i 1997.

Slave of God er et gratis eksperimenterende spil som handler om at tage stoffer og tage på natklubber - Eller det tror vi i hvert fald. Det er lidt svært at regne ud, siden væggene bevæger sig, og hele verden tilsyneladende er lavet af neon lys. Slave of God er så syret at se på at de får spil som Rez, Child of Eden og Dyad til at se hyggelige ud. Ulempen er så at der er god chance for at få hovedpine af det. At spille dette spil med tømmermænd er den rene tortur.

Men hvis du har viljestyrken til det er Slave of God en unik oplevelse. Vi måtte give op efter at have tisset på døren og at have set os lidt omkring - hovedet kunne ikke holde til mere. Men i følgende video kan man se at der faktisk er mere til spillet end den lille smule vi oplevede. Tjek spillet ud på Mac eller PC her.

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!