BoUT: The Critter Chronicles - Anmeldelse

Luftens Antihelte.

I computerspillenes barndom var adventure-genren en kæmpe. Lucasarts holdt hof, med spilserierne Monkey Island, Maniac Mansion og Indiana Jones som kronjuvelerne i deres samling. I takt med at spilmaskinerne blev kraftigere, forsvandt dog både floppydisken og adventure-spillet fra mainstream-gamingverdenen.

Inden for de sidste par år har genren dog fået en renæssance. Ikke nok med at Monkey Island er genopstanden, så er der kommet nye skud på stammen, heriblandt tyske King Arts The Book of Unwritten Tales.

Det første Book of Unwritten Tales udkom i Tyskland i 2009, men blev først året efter oversat til engelsk. Nu kommer så prequel-udgivelsen The Critter Chronicles, der fortæller historien om, hvordan Nate og Critter fra det første spil mødte hinanden.

Starten af The Critter Chronicles udspiller sig under Nates jomfrurejse på sit ny-anskaffede luftskib. Efter sig har han den langt mere kompetente (og dødbringende) Orc-dusørjæger Ma'zaz (endnu en genganger fra første spil). Det er dog ikke kun Nate, der har problemer. Samtidig med at Nate prøver at slippe fra Ma'zaz, har Critter og hans venner problemer med den ondsindede troldmand Munkus.

1

Mary, det talende skib. Jeg har hørt om motorproblemer, men det her er for langt ude…

For at løse deres problemer må Nate og Critter samarbejde igennem en række finurlige gåder. Her er der både noget for den rutinerede adventure-spiller i Hard Mode, og noget for nybegynderen på Normal Mode. King Art påregner en gennemspilningstid på omkring ti timer - det tog mig dog lige over syv at komme igennem på første gennemspilning, så hvis man gerne vil have mere ud af spillet, kan det anbefales at starte på Normal Mode, og så rykke videre til Hard Mode bagefter.

Foruden at tænke på investeringen, i forhold til hvor lang tid man får ud af The Critter Chronicles, så havde lidt flere timer i Nate og Critters selvskab været velkomment. Sammenlignet med adventure-spil af den gamle skole, så er der meget få steder at besøge. Der kunne King Art sagtens have tilladt sige at fylde på. Det bliver i den sammenhæng frustrerende at se en vej hen til et nyt sted, som både Nate og Critter bare nægter at gå ned af. Selvfølgelig kan man fyre op for det originale Book of Unwritten Tales, når man er færdig her, men det er nu engang bare ikke det samme, som hvis Critter Chronicles havde været længere.

For den nyere spiller kan man holde mellemrums-tasten nede for at se, hvilke objekter der kan bruges. Det er heldigvis ikke noget, den erfarne pixelhunter behøver at bruge.

2

Logik i adventure-spil, når det er bedst.

Historien er fin, og som så mange andre af de klassiske adventure-spil spækket med diverse referencer til populærkultur - alt fra Star Wars til mere eller mindre subtile hyldester til genren i al almindelighed. Der hvor de fleste andre genrer indenfor computerspil er mindst lige så iterative i deres design som f.eks. The Critter Chronicles er det, så har adventure-spil altid været langt mindre subtile om det. Det kan så heldigvis forsvares, da KingArt tydeligvis har en solid forståelse af, hvordan et adventure-spil skal opbygges.

Grafisk set er spillet en fornøjelse at kigge på. Blandingen af 3d-animerede figurer, med en fed håndlavet bag- og forgrund virker bare. Der er tydeligvis hentet inspiration fra både nogen af klassikerne, og nogen af de nyere udgaver. Alt er dog med KingArt's eget fingeraftryk.

Hvis du er fan af adventure-spil, så skylder du dig selv en tur til de kolde Northlands i selvskab med Nate og Critter. Selv hvis du ikke er veteran indenfor denne genre, er der dog lagt op til en god oplevelse - hvis du altså har tålmodighed til point-and-click-gameplay, og kan tænke uden for kassen.

8 / 10

Læs om vores karaktersystem BoUT: The Critter Chronicles - Anmeldelse Mikkel Zangenberg Luftens Antihelte. 2013-01-03T21:39:00+01:00 8 10

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!