League of Legends er i løbet af de seneste år blevet en af de mest spillet spil i verden. Der er ofte turneringer i det, gerne med store præmiesummer, og der er et hav af professionelle spillere.
Blandt denne masse findes der også en del danskere, og det er dem dagens videoer handler om. Den første video er af Mike "Wickd" Petersen, som spiller for CLG.EU. Holdet er et af verdens bedste hold, men røg desværre ud af verdensmesterskaberne da de tabte til Azubu Frost i semifinalen.
I den følgende video ser vi Saigon Jokers gøre alt hvad de kan for at gøre livet besværligt for Wickd. Omkring 1:35 går det helt galt for dem, da de forsøger at dræbe ham, men han formår at vende kampen.

