Juleudsalget begynder på Steam

Dag 1 med Borderlands som største emne.

Det traditionsrige årlige juleudsalg på Steam er netop skudt i gang. Frem til og med den 5. januar er der hver dag markante tilbud på nogle af dette og de forrige års største udgivelser.

Valve har skudt udsalget i gang med Borderlands som det største emne. Du kan få 75% rabat på det gamle Borderlands 1 og 50% på det ellers ret aktuelle Borderlands 2. Alle de øvrige DLC-pakker er også på udsalg.

Herudover kan du også hente en god fangst med Mirror's Edge til 2,5 euro, Scribblenauts Unlimited til 18,75 og flere tilbud på alle Prince og Persia- og Hitman-spil.

Der er tilbud på stort set alle tilgængelige spil i Steam-butikken, men det er værd at vente fra dag til dag for at score den størst mulige rabat på hver enkelt udgivelse.

Se meget mere om Steam-udsalget på butikkens hjemmeside.

Hvis Steam er noget nyt for dig, kan vi kort fortælle, at det er en såkaldt digital distributionstjeneste til pc. Så snart du installerer Steam-programmet på din computer, får du adgang til at købe og downloade alle nu- og fortidens største pc-spil til din computer. Programmet husker desuden dine køb, så du altid kan slette og downloade dem igen. Problemet med opdateringer er også løst, for det klarer Steam helt automatisk. Ofte kan du endda få adgang til de store udgivelser før de kommer i butikkerne.

Kommentarer (1)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!