Julebanning i Diablo 3

Flere tusinde mere eller mindre virkelige spillere er bandlyst.

Blizzard svinger atter den store bandlysningstryllestav over Diablo 3, så spillet kan blive fri for snydepelse af både menneskelig og virtuel karakter.

Udvikleren skriver i en ny pressemeddelelse, at de har smidt flere tusinde profiler ud af spillet og lukket deres konti for bestandig. Det gælder profiler, der enten var åbenlyst programmeret bots eller mennesker, der brugte særlige programmer til at få mere styrke eller helbred.

- Vi har for nylig lukket flere tusinde Diablo 3-spilleres konti, fordi de helt åbenlyst brugte robotprogrammer mens de spillede, skriver Blizzard.

Problemet er ikke kun, at snyd gør oplevelsen ubalanceret og svær at få fornøjelse af for de ærlige spillere. Der er også problemer med ydeevnen og forbindelsen, fordi snydepelsene sender meget data ude af synkronisering med tjenesten Battle.net.

Blizzard vil i øvrigt optrappe samarbejdet med brugerne om at få rapporteret så mange 'cheaters' som muligt. I en af de næste opdateringer til Diablo 3 bliver det muligt at melde spillere for snyd eller blot mistanken om det. Indtil da opfordres brugerne til at skrive på det officielle Diablo 3-forum, hvis de støder på dumme spillere i deres spilsessioner.

Det er lidt over en måned siden, at Blizzard sidst satte gang i en omgang bandlysninger på Battle.net. Det var cirka samme antal dengang som nu.

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!