Borderlands 2 Sir Hammerlock's Big Game Hunt DLC kommer ud den 15. januar.

"Uimodståeligt nyt udstyr og meget mere venter spillerne."

Der er nu offentliggjort udgivelsesdato, pris og information om den næste DLC udvidelse til Borderlands 2, Sir Hammerlock's Big Game Hunt.

Udvidelsen kommer til PC og Xbox 360 den 15. januar, og dagen efter til PS3.

Til PS3 og PC kommer det til at koste 10 euro, og 800 Microsoft Points til Xbox 360.

Sir Hammerlock's Big Game Hunt starter med at man skal på jagt, men det går i vasken da man støder på en ny skurk som vil gøre alt for at genoprette Handsome Jacks arv.

"Uimodståeligt nyt udstyr, mindeværdige missioner, et væld af udfordrende og eksotiske nye fjenderm, et ny køretøj og meget mere venter spillerne imens de kæmper sig igennem Aegrus for at besejre denne skurk!" skrives der på Borderlands 2 bloggen.

Borderlands 2 har i sig selv været et genialt spil, og de to DLC udvidelser som allerede er ude er nogle af de bedste vi længe har set. På vores engelske søstersite, Eurogamer.net, har begge udvidelser fået 9 ud af 10 i anmeldelserne af det.

Forhåbentligt kan Sir Hammerlock's Big Game Hunt leve op til sine forgængere.

Glem endeligt ikke at man kan købe all 3 udvidelser - plus den endnu ikke offentliggjorte 4. - ved at købe Borderlands 2 Season Pass for 30 euro.

Gearbox fortæller desuden at det maksimale level i Borderlands 2 kommer til at stige i første kvartal 2013.

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!