Udgiverne bestemmer begrænsningerne på Wii U demoer

Men hvad sker der når man når grænsen?

I modsætning til PlayStation 3 eller Xbox 360 demoer, bliver demoer af Wii U spil, som man henter fra Nintendos eShop, begrænset til at kunne spilles et bestemt antal gange.

Antallet af gange det kan spilles afhænger af spillet - FIFA 13 kan prøves 10 gange, hvorimod Rayman Legends kan prøves hele 30 gange.

Eurogamer har spurgt Nintendo hvorfor der er forskel på antallet af gange spillene kan spilles - og hvorfor der overhovedet er en grænse. Deres svar var at det er de enkelte spils udgivere der bestemmer hvor mange gange man må prøve spillet.

"Hver udgiver kan selv bestemme hvor længe demoerne er tilgængelige i eShop, og hvor mange gange de må spilles før de udløber," fortæller en talsperson fra Nintendo.

Det samme system er implementeret på 3DS.

Men hvad sker der så når man har opbrugt sin demo? Forsvinder spillet så bare? Det har vi selvfølgeligt testet.

For at afprøve dette startede vi FIFA 13 op 10 gange. Da vi så startede det den 11. gang kom der en skærm op hvorpå der stod, "Denne demo kan ikke længere bruges. Ønsker du at se information om det fulde spil i Nintendo eShop?" Derfra bliver man henvist til en side hvor man kan købe spillet.

1
2
3

Kommentarer (1)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!