Komponisten bag Journey skal lave musik til Leisure Suit Larry

"Det er som en fantasi for mig at arbejde på sådan et spil."

Efter at blive nomineret til en Grammy og at vinde to VGA'er for sin fantastiske musik til thatgamecompanys Journey, skal komponisten Austin Wintory nu lave musik til det kommende Leisure Suit Larry.

Al Lowe, skaberen bag Leisure Suit Larry, kontaktede Wintory før han vandt sin VGA. "Holdet som laver det nye Leisure Suit Larry, Replay Games, er kæmpe fans af Journey," fortalte Austin til Polygon. "Det er faktisk lidt chokerende at de ringer til mig, for de to spil kunne ikke være mere forskellige."

Wintory var meget begejstret for at få denne mulighed, da han altid har været en stor fan af Leisure Suit Larry spillene. "Det er fra dengang jeg voksede op som gamer," forklarer Wintory. "Det er som en fantasi for mig at arbejde på sådan et spil."

Før han tog imod tilbudet sikrede Replay Games sig at han var ok med at skrive "snuskede, baggårds ting," hvilket han heldigvis var. Den højt agtet komponist fortalte at han før havde skrevet "sexet musik" til film, men at det ville være første gang han skulle lave det til spil.

Leisure Suit Larry in the Land of the Lounge Lizards Reloaded står til at udkomme i starten af næste år til PC, Mac, iOS og Android.

Indtil da kan i hygge jer med denne smukke komposition af Wintory.

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!