Julegaver: Seje spil til teenageren

En købeguide til dem, der ønsker at være nede med de unge.

Assassins Creed III (PC, PlayStation 3, Wii U, Xbox 360)

Tredje kapitel i Ubi Softs populære snigmorderserie er allerede en bragende succes. Med mere end syv millioner solgte eksemplarer er spillet kommet bedre fra start end alle sine forgængere.

1

Har teenageren endnu ikke føjet denne massivt populære titel til sit spilbibliotek, er det en oplagt julegave, både til han- og hunkøn. Assassins Creed-serien, nemlig, favner bredt takket være sin frie sandkasse-struktur, historiske fokus og varierende spilmekanik.

Assassins Creed III tager udgangspunkt i den amerikanske uafhængighedskrig i slutningen af 1700-tallet og fortæller historien om indianerknægten Ratonhnhaké, der må undergå intensiv træning for senere at jage og dræbe medlemmer af tempelridderordnen i et forsøg på at sikre sin stamme videre overlevelse.

Af spilmekaniske nyheder finder vi muligheden for at gå på jagt i det amerikanske vildnis, samt at indsamle og bytte naturgoder i et forsøg på at tilegne sig rigdom. Derudover har Assassins Creed III fået en audiovisuel overhaling, der gør det i stand til at gengive den historiske periode med større nøjagtighed end sine forgængere. Det realistiske vejrsystem, eksempelvis, er en medvirkende faktor til dette.

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!