Silent Hill: Book of Memories - Anmeldelse

Doktor til psykiatrisk afdeling, tak.

Konamis kritikerroste gyserspilserie Silent Hill søger fortsat at genfinde sin tidligere så karismatiske identitet. Endnu lider den under tabet af sine oprindelige japanske skabere, Team Silent, der gik hver til sit for snart syv år siden.

På skift har diverse vestlige udviklingshuse forsøgt at tøjle den syge patient, og med undtagelse af det nu tre år gamle Shattered Memories har alle været yderst tvivlsomme. Ja, efterhånden er det reglen snarere end undtagelsen, at fans må gå skuffede og forbitrede fra en ny Silent Hill-udgivelse, og det er selvsagt i ingens interesse.

1

Silent Hill: Book of Memories til Sonys håndholdte PlayStation Vita, derfor, er ikke så meget et forsøg på at revitalisere konceptet, som det er et forsøg på at give serien et alter ego, en helt ny identitet... og hvem ved, måske Konami ved at vaske tavlen ren kan se sig fri af den tunge, tunge tåge af negativitet, der truer med helt at kvæle kerneserien?

Det betyder dog også, at meget er anderledes sammenlignet med tidligere indslag. Den psykologisk suspense, de melankolske stemningsbilleder og det outrerede figurgalleri, alle fundamentale hjørnesten i Silent Hill-diskursen, har måtte vige pladsen for et nyt og originalt survival-horror-koncept med seriøse actionrollespil-tendenser og et særligt fokus på multi-player-funktionalitet.

Hertil leverer Book of Memories da også mestendels varen. Det føles ikke rigtig som en oplevelse set før. Som spiller får man lov til både at jagte helvedsudkud med dertilhørende tilfældigt genereret magisk udstyr, samt panikke over hvorvidt ens ressourcer rækker til at holde sig i live. Derudover skal foretages nogle ekstremt svære valg i forbindelse med, hvilket udstyr man lader ligge, og hvilket man tager med, valg der ikke just bliver lettere af, at man ved, det pågældende udstyr måske ikke er at finde, næste gang man vender tilbage.

2

Det er et koncept, man må rose for sin originalitet, men som desværre ikke er helt uden problemer. Book of Memories er nemlig først og fremmest dårlig til at rotere i sin loot-model, hvilket betyder at det ofte er de samme genstande, der er at finde på fjendernes livløse kroppe og i diverse skatkister rundt omkring i banerne. Det er ganske ærgerligt at få sensationen ved at finde et nyt våben ødelagt af, at der er tale om præcis samme model, som man har fundet fem gange tidligere.

Dertil kommer, at kampsystemet aldrig for alvor lægger op til mere end simpelt knaptrykkeri, som antallet af specialiserede evner kun udgør en brøkdel af mængden i andre actionrollespil, og da den audiovisuelle feedback på uddelte tæsk ikke er særlig lækker, daler motivationen hurtigt.

Repetition er i det hele taget et tilbagevendende problem for Book of Memories, som det forsøger at fusionere Diablos trædemølle med Silent Hills overlevelsesaspekt. Omgivelserne skifter sjældent, ligeså fjenderne, så rum for rum kommer spillet til at gentage sig selv. End ikke en fuldbyrdet multi-player-del med drop-in-drop-out-funktionalitet kan ændre ved det faktum.

3

Tværtimod er det alene, spillet står stærkest, dels fordi man her bedre fornemmer survival-horror-aspektet, men også fordi det står tydeligere, hvorfor spillet overhovedet bærer Silent Hill-navnet andet end for den øgede genkendelighed. Book of Memories, der er opdelt i seks kapitler, repræsenterer nemlig de enkelte figurers forstyrrede sind med mulighed for selv at forme dets videre opførsel. Udviser man eksempelvis empati over for bestemte NPC'er, og spillet belønner på én måde, hvorimod det omvendte resulterer i en anden oplevelse og slutning. Klassisk Silent Hill, og det fungerer overraskende godt trods den distancerede og mere latente form.

Silent Hill: Book of Memories ender som en nok original, men alligevel delvist mislykket sammensmeltning af klassisk survival-horror og moderne actionrollespil. Førstnævnte område, som også er hvor serien normalt har hjemme, er i særklasse det stærkeste, hvorimod spillet taber ansigt på sin mangelfulde gengivelse af action-rollespillenes mekanik, herunder loot-håndtering og fjendenedkæmpning.

En spilserie, dermed, i fortsat identitetskrise, og for hvilken selv en ny begyndelse kun skaber øget uvished om sit videre ve og vel.

5 / 10

Læs om vores karaktersystem Silent Hill: Book of Memories - Anmeldelse Mark Elsberg Doktor til psykiatrisk afdeling, tak. 2012-12-06T07:00:00+01:00 5 10

Kommentarer (1)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!