Need for Speed: Most Wanted ruller nye biler ud

DLC udkommer den 18. december.

Criterions Need For Speed: Most Wanted får en DLC udvidelse den 18. december. Udvidelsen går under navnet Ultimate Speed Pack og kommer til at koste $9,99.

Det er dyrere end nogle af de udvidelser der er kommet til de tidligere Need for Speed spil Hot Pursuit og The Run. Desuden er det værd at bemærke at udvidelsen ikke tilføjer nogen nye områder til spillet, i modsætningen til mange af udvidelserne til Burnout Paradise.

Man må desværre nøjes med at få fem af de hurtigste biler i verden, og 25 nye events.

Glæd jer til at køre i Pagani Zonda R, McLaren F1 LM, Lamborghini Aventador J og Bugatti Veyron Grand Sport Vitesse.

Med disse biler kommer du til at kunne fræse forbi dine venner i point og løb, lover EA.

Desuden kommer der endnu en Most Wanted rival og 70 yderlige Multiplayer Milestones i udvidelsen.

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!