Xbox 360 får eksklusivt Resident Evil 6 DLC

For den nette sum 720 Microsoft Points.

Xbox 360 spillere får 3 nye multiplayer modes i Resident Evil 6 den 18. december, afslører udgiveren bag spillet, Capcom.

DLC pakkerne indeholder Predator, Survivors og Onslaught til multiplayerdelen af spillet. Og som Capcom tidligere har nævnt kommer udvidelsen kun til Xbox 360 - i hvert fald indtil videre.

Hver mode kan købes for sig selv for 320 Microsoft Points, men man kan også købe dem alle 3 samlet for 720 Microsoft Points.

I Predator Mode får en spiller lov til at være Ustanak, den store boss i spillet, og skal dræbe de andre spillere. I Survivors går det ud på at overleve horder af fjender. Hvis man så dør vender man istedet tilbage som en af fjenderne. I Onslaught kæmper 2 spiller om hvem der kan dræbe flest fjender.

Capcom har tidligere omtalt en såkaldt Siege Mode istedet for Onslaught, men der er ingen information om hvorfor de har valgt at ændre dette.

I sammenhæng med offentliggørelsen af DLC udvidelserne nævner Capcom også at deres gratis opdatering kommer den 17. december. Denne opdatering giver adgang til Ada Wongs missioner, inkluderer en ny ultra-hard sværhedsgrad og giver bedre styring af spillets kameravinkler.

Resident Evil 6 Leon Gamescom gameplay

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!