Vild video: GTA 4 på speed

Fysik er regler, og regler er noget bras.

Hvorfor ikke se muligheder, hvor andre ser begrænsninger?

Forleden bragte vi en video fra nogle gutter, der testede grænserne for Grand Theft Auto IV og kom ud for nogle ret mærkelige situationer - bl.a. en episode, hvor hovedpersonen Nico bliver smidt 200 meter hen ad nogle metroskinner for så at trippe videre relativt upåvirket. Nuvel, det er et computerspil.

Men hvad nu, hvis man laver om på spillets kode og roder med fysikkens absolutte grundregler. Hvis man får Newton til at vende sig i sin grav, hvis det kan give lidt mere underholdning til et efterhånden gammelt spil?

Det er virkelig et akademi for utæmmet kreativitet, der har været i gang i denne video fra GTA 4. Der er menneskelig bowling, mærkelige hop og nogle helt tossede fejl fra en moddet udgave af Grand Theft Auto 4.

Go' fornøjelse:

Samme crew hygger sig også ofte med Call of Duty: Black Ops 2, hvor de uden tvivl gør livet surt for spillets hardcore og meget seriøse spillere. Men hvis det er mere underholdende, så hvorfor ikke?

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!