Sådan scorer du en pige i Call of Duty

Søger (k)ærlig CoD-gamer. Billetmærke 1337.

Når nu verden er så ondt og kynisk et sted, at man bliver pure afvist af tøserne på Zen eller Bernhardt når man tropper op i sin Gears of War t-shirt, hvordan skal man så have held med at finde kærligheden i livet?

Et godt bud er at gå online på Xbox Live og game noget Call of Duty: Black Ops 2. For hvem ved, måske gemmer der sig en smuk ung pige bag 'h4rdc0re-j1zzf3st86_DK'?

Men når først man har udset sig sit bytte, hvordan bryder man så at sige isen og får en god, behagelig snak i gang?

Vi har fundet en video med nogle for os ganske glimrende indledende bemærkninger, når man skal score piger i Xbox Live-spil såsom Call of Duty: Black Ops 2. Desværre er det en ekstremt snerpet dame, der afviser vor vens tilnærmelser og i stedet råder ham til at få nogle 'kills' i stedet.

Se med her:

Hvad ville være din bedste scorereplik i Call of Duty?

Kommentarer (2)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!