USA's førstedame: Hvad er en Wii U?

Nintendos nye konsol er ikke på mode i Det Hvide Hus.

Det er velkendt, at præsident Obama har en BlackBerry-mobiltelefon, mens døtrene Malia og Sasha har iPods til at høre musik med. Men et andet af tidens populære stykker isenkram, Nintendos Wii U, er åbenbart et totalt nyt fænomen for beboerne i Det Hvide Hus.

Førstedamen Michelle Obama blev forleden fanget på et videoklip, hvor hun blev spurgt af nogle børn om deres ønsker til jul. En af denne julesæsons mest populære julegaveidéer, Nintendos Wii U, blev nævnt af en enkelt rolling, men det var en totalt ny verden for Michelle Obama at høre om. Hun spurgte direkte hvad i alverden en Wii U var.

Heldigvis kunne den unge dame hjælpe verdens mest magtfulde førstedame med en grundig redegørelse for det nye højteknologiske vidunder. Du kan se videoen lige her:

Husk også, at du kan læse Eurogamer.dks anmeldelse af Nintendo Wii U som forberedelse på dagen i morgen, hvor konsollen får premiere i Danmark. Der ventes gode køer foran de danske spilbutikker, når alle skal ind at hente deres forudbestilte konsoller.

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!