Toki Tori 2 - Preview

Pip i kylletten.

Toki Tori er en af de stille, men vedvarende succeser. Spillet blev udklækket af den hollandske udvikler Two Tribes på Game Boy Color i 2001, og Capcom stod for udgivelsen. Det var baseret på den hedengangne klassiker (læs: det totalt ukendte) Eggbert, som blev skabt af Fony (et navn, man vist KUN kunne bruge 90'erne) til MSX2-computeren i 1994. Spillet er siden kommet i en ganske lang række udgaver til Windows Mobile, Wii, Android, iOS og som remake på Steam.

Fælles for alle versioner er, at du spiller som den lille kyllerit (han er alt for nuttet til bare at være en kylling) Toki Tori, som skal indsamle en lang række æg, der er blevet stjålet. Spillet er en klassisk puzzle/platformer, hvor finten er, at Toki Tori er en lille tyksat, som ikke er i stand til hverken at hoppe eller at flyve, og han må derfor tage en række værktøjer i brug for at indsamle alle æggene på hver bane. Det er et utroligt sødt lille spil på overfladen, som leder tanken hen på Amigaens storhedstid både visuelt og lydmæssigt, men der lurer en djævelsk hjernevrider under det pussenussede ydre. De senere baner i Toki Tori vil give langt de fleste kam til deres fjer (okay, jeg skal nok forsøge at stoppe nu).

1

Selv de mest hårdføre rockeres hjerter vil smelte, når de ser Toki Toris kejtede forsøg på at flyve.

Efter 11 år med denne ellers ganske velfungerende formel, har Two Tribes valgt at gøre tingene anderledes i den første reelle fortsættelse i "serien". Vi har taget et tidligt kig på spillet, der - ryd forsiden! - kommer til at hedde Toki Tori 2. Den første ændring er virkelig radikal, for væk er samtlige af værktøjerne, som var grundstenen i det oprindelige spil. De er erstattet med... ingenting. I stedet har Toki Tori nu to nye evner, han kan trampe i jorden, og han kan fløjte. Trampet kan bruges til at skræmme fjender væk, få dem til at falde ned fra ting eller til at skubbe dem bestemte steder hen, og fløjtet kan bruges til at lokke dem til. Man kan altså se dem som magneter med to forskellige poler, og alle fjenderne reagerer på forskellige måder på dem. Det skaber et mere kreativt puzzle-design, der sammen med de meget større baner skaber et spil, der ikke længere har så tydelige rødder i 90'erne.

Til gengæld er der stadig noget decideret europæisk over spillet, som klart henter sin visuelle inspiration fra de klassiske europæiske platformere, frem for den japanske eller amerikanske tradition. Jeg namedropper snart Giana Sisters: Twisted Dreams i alle mine artikler, hvad end de handler om små fluffy kyllinger eller japanske upskirt-fetich-spil, men denne gang er det endnu en gang relevant, for Black Forest Games spiller på de samme tangenter. Det har noget at gøre med den detaljerede, karakteristisk komiske animation og det mere eller mindre nådesløse design, som giver spilleren de nødvendige hints, men derefter forventer, at vedkommende selv spiller bolden videre. Toki Tori 2 bruger som Giana heller ikke tekstprompter eller voiceovers til at forklare, hvordan man spiller. Det hele bliver gjort som led i spillets gameplay. Banedesignet tvinger næsten umærkeligt spilleren til at forstå Toki Toris to evner, og de skal lidt efter lidt bruges mere og mere kreativt. En anden lille fløjtende fugl gør dig opmærksom på, at du selv kan fløjte små melodier ved at skifte mellem at trykke på din knap og holde den inde, og efterhånden finder du ud af, at forskellige typer fløjtekombinationer også har forskellige effekter. Det er vældig elegant lavet.

2

Størstedelen af spillet går ud på at manipulere med spillets andre indbyggere.

Lille Toki Tori ser mere kær ud end nogensinde. Ja, jeg indrømmer det. Jeg er vild med hans ivrige forsøg på at flyve, når han hopper ud over en kant, og hans evigt glade kyllefjæs er ikke til at stå for. Banerne er farverige og stiliserede, og fjenderne er både søde og sjove. Det er absolut et spil, hvor de små kan være med, selv om der måske bliver brug for hjælp fra en voksen for at klare de sværere opgaver. Men kan en voksen mand som jeg selv retfærdiggøre at sidde og lege med et lille ihærdigt fjerkræ i en barnlig farveladeverden? Tja, er det i virkeligheden ikke irrelevant, når spillet konstant får mig til at smile og glemme de grå skyer udenfor? Jeg er mere og mere taknemmelig for spil, der gør mig glad, og dette er virkelig et af slagsen.

Man kan debattere, om det nye system har gjort Toki Tori 2 mindre fokuseret end sin forgænger, og om det i virkeligheden overhovedet spiller som sig selv, men mit nuværende indtryk er positivt. De større baner og mere dynamiske evner gør, at der kan være tidspunkter, hvor man fx bakser med at få en frø til at spise et andet lille væsen, hvorefter frøen kan blæse en stor boble, som man kan flyve i (jeg lyder moden til indlæggelse, men jeg lover, at det giver mening i spillet). Til gengæld betyder de også, at der ofte er mere end én løsning på problemerne, hvor man i originalen slavisk skulle finde den, som udviklerne havde tiltænkt. Dette mindre rigide design er stadig meget udfordrende, men det giver helt klart spilleren mindre pip, og nu må jeg vist stoppe, før jeg får et par på æggeskallen.

Om der kommer til at være nok variation i banedesignet og grafikken er stadig uvist, men det lover indtil videre ganske godt for puzzle/platform-fans. Vi glæder os til at se, hvordan det fulde spil kommer til at se ud i starten af næste år til både PC, Mac og Wii U. Dette preview er baseret på alpha-versionen til Steam på PC, men det bliver interessant at hvad, Two Tribes får ud af Nintendos nye maskine. Og så er Toki Tori altså efter min mening mere charmerende, end Mario har været længe.

4

Navigationen mellem banerne foregår igen helt uden tekst eller forklaringer, men fra et mere højtflyvende perspektiv.

Kommentarer (2)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!