Microsoft vil gøre Windows 8 til en årlig begivenhed

Har lært meget af Mac OS.

Ét nyt styresystem hvert eneste år. Sådan er fremtiden for Windows.

De gamle dage, hvor der kunne gå flere år imellem store opdateringer af Windows-styresystemet, er ikke længere gældende fra og med Windows 8. I stedet bliver Microsofts strategi at udsende større opdateringer af styresystemet hvert eneste år, der til gengæld bliver billigere end eksempelvis skiftet fra Windows Vista til Windows 7 var i sin tid.

Det skal skabe større sammenhæng mellem versionerne og kopiere meget af den tilgang, som Apple har brugt til sine operativsystemsopdateringer.

Nyheden stammer fra hjemmesiden ZDNet, som efter sigende har det direkte fra kilder i Microsoft.

Ifølge de første beskrivelser vil Windows 8 gennemgå en større omvæltning i midten af næste år med en ny brugergrænseflade og nye forandringer i pris og installation. Den nye tilgang har kodenavnet 'Blue', og det lyder som, at det enten skal videreføre Windows 8 eller være en decideret ny Windows-version. Det vides heller ikke, om Windows 8-navnet fortsætter trods den nye Blue-model, eller om man vil udgive et reelt Windows Blue-system og døbe det et næstegenerations produkt.

Microsoft har ifølge ZDnets oplysninger heller ikke taget stilling til, om de fremtidige opdateringer efterfølgende skal være gratis eller koste minimale beløb, så udbredelsen kan ske hurtigt og massivt.

Microsoft vil ikke fra officielt hold tale om de nye formodninger, da der fortsat er fokus på Windows 8 her i den aktuelle julesæson.

En skeptisk modtagelse
Forleden skrev Eurogamer.dk en gennemgang af de holdninger, som mange spiludviklere har til Windows 8 system. Mange er bekymrede over den nye Windows Store, som måske fjerner det frie og kaotiske åbne miljø fra de hidtidige styresystemer. Læs anmeldelsen lige her.

Kommentarer (1)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!