Bond-bilen kommer med i Forza Horizon

En af de smukkeste biler nogensinde er med i en ny udvidelsespakke.

Holdet bag det populære Xbox-racerspil, Forza Horizon, er parate til at genskabe noget af stemningen fra James Bond-universet med en ny udvidelsespakke til spillet.

'December Car Pack'-pakken sendes ud på Xbox Live den 4. december, hvor du kan downloade den for 400 Microsoft Points. I alt er der syv biler at hente, og særligt interessant har udviklerne genskabt 2008-modellen af Aston Martin DBS, som er kendt fra Bond-filmene.

Bag rattet på Aston Martin-bilen kan du endelig cruise langs de fiktive amerikanske landeveje med ægte britisk stil. Hvis du ikke er til engelske biler, er der blandt andre også en 2006 Hummer H1 Alpha Open Top til at skabe en noget anden tilgang til bilkørsel.

Den samlede liste over de seks biler og Aston Martin DBS'en følger her:

  • 2011 Ford F-150 SVT Raptor Halo Edition
  • 2008 Aston Martin DBS
  • 2012 Ferrari F12 Berlinetta
  • 2006 Ford GTX1y.
  • 2006 Hummer H1 Alpha Open Top
  • 1993 McLaren F1
  • 1971 AMC Javelin-AMX

Nye opdateringer i hele december
December Car Pack er ikke den eneste opdatering til Forza Horizon her i december måned. Siden spillets udgivelse i oktober har udviklerne arbejdet på en selvstændig rallydel, der skifter de hæsblæsende væddeløb ud med rallykørsel på svære underlag og med skarpe hjørner.

Selve Forza Horizon er anderledes end de hidtidig Forza-spil med en ny udvikler, Playground Games, der skal finde sig selv til rette efter Turn 10's mangeårige arbejde med serien. Du kan læse Eurogamer.dks anmeldelse lige her.

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!