Hotline Miami får efterfølger

DLC bliver udvidet til sit eget spil.

Skaberen bag Hotline Miama, Jonatan "Cactus" Söderström, har officielt afsløret at der kommer en 2'er til hans farverige skydespil.

Det foregik på Twitter hvor Söderström skrev, "Arbejder imens jeg lytter til de lækre melodier fra et foreløbig soundtrack til Hotline Miami 2 som vi har fået lavet i løbet af weekenden."

Da fans spurgte om han med "vi" mente gæstekomponist og udvikler på det sidste spil, Jasper Byrne, forklarede Söderström at han simpelthen mente studiet, Dennaton Games.

"Med hensyn til musikken til det 2. spil er jeg ikke helt sikker endnu," sagde han. "Sidste gang havde vi 9 forskellige musikkere til at lave lydsporet. Det ser ud som om et par af dem godt vil lave musik til den næste også, men vi leder efter andre bands. Vi vil gerne lave noget nyt."

I et interview med vores engelske søstersite har Söderström tidligere sagt at DLC udvidelsen til Hotline Miami ville blive lige så lang som selve spillet. Vi har spurgt om det er denne DLC der er blevet udvidet til at være et spil for sig selv, hvortil han svarede, "ja, det ser ud til at den ender med at være større (med hensyn til antallet af baner) end det første spil, så det virker fornuftigt at udgive det som et spil for sig selv, frem for en DLC udvidelse."

Det kommer dog ikke ud lige foreløbligt tilføjer Söderström, "Vi er knap nok begyndt at arbejde på det endnu, og vi har stadig ting som vi skal rette ved det første spil, så det er vores prioritet lige nu."

Kommentarer (2)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!