Forfatter til Half-Life vil have Guillermo del Toro som instruktør på spillefilm

"Half-Life er i bund og grund horror."

Forfatter bag Half-Life, Marc Laidlaw, har udtalt at gerne ville se en spillefilms udgave af Valves spil hvor Guillermo del Toro står i spidsen.

Guillermo del Toro står bag film som Hellboy og Pan's Labyrinth, og har god sans for det uhyggelige og bizarre - perfekt til Headcrabs fra Half-Life spillene, sagde Laidlaw til New Rising Media (via VG247).

"Guillermo del Toro har den der horror stemning som jeg tror mange folk ikke fanger når de tænker Half-Life som film. Half-Life er i bund og grund horror."

"Der er sikker andre potentielt gode instruktører, men jeg tror de fleste af dem har travlt med deres egne projekter."

Diskussionen om hvorvidt der skulle laves en Half-Life film har været igang siden spillets skabelse. Marketingen chefen for Valve, Doug Lombardi, fortalte i 2004 vores engelske søstersite at de fleste Hollywood versioner de havde set var dårlige.

"Næsten alle større studier har været hos os med bud på filmen," sagde Lombardi. "Hvert eneste bud på en Half-Life film jeg har set har været så dårligt at jeg ikke engang havde lyst til at være i samme lokale som manuskriptet! Det var forfærdeligt."

"De siger 'sådan ser det ud, du får hele behandlingen'. I ved, de vil flyve os til LA, smide os i en limo, introducere dig for stjernerne som skal være med i filmen, hele turen. Og vi ser; det kommer ikke til at ske. Vi har ikke tænkt os at lave endnu en dårlig film."

Half-Life fan film premiered online

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!