54.000 vil gerne have GTA 5 til PC

Skriv dig op.

En online underskriftsindsamling for folk der gerne vil have Grand Theft Auto 5 til PC er nu nået op på mere end 54.000 underskrifter.

Dem der står bag håber at nå op på 100.000 og at de dermed kan overtale Rockstar til at udgive det efterspurgte spil til PC.

"Til Rockstar Games", skriver de. "Vil i være så venlige at udgive GTA V til PC. GTA spil har været en stor del af mange menneskers liv, og det ville være en skam hvis den nyeste tilføjelse ikke udkom til den mest kraftfulde platform."

"Ting som Mods har altid været en stor del af at spille på PC, og GTA med Mods installeret er noget af det mest vanvittigt sjove man kan prøve. Jeg håber i vil overveje at udgive GTA V til PC, da det ville gøre mange mennesker meget glade!"

1

Dan Houser, chef for Rockstar, har tidligere nævnt at de overvejede andre platforme end bare PS3 og Xbox 360 til GTA V, men indtil videre er det hverken kommet til PC eller Wii U.

"Vi er en tredjepartsudvikler," fortalte Houser. "Vi er ikke Nintendo, Sony eller Microsoft. Vi bevæger os hen hvor der er et marked at erobre. Hvis der bliver et marked på Apples produkter, vil vi også lave et spil til Apples produkter."

Det er værd at huske på at Grand Theft Auto 4 først kom ud til PC senere end det gjorde til konsol, og at både Rockstars L.A. Noire og Max Payne 3 fik PC udgaver.

Kommentarer (1)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!