PlayStation All-Stars Battle Royale anmeldelse

Mere end bare en Super Smash Bros klon.

Super Smash Bros har siden sin udgivelse været en af Nintendos mest karakteristiske og kendte spil. Det originale Nintendo 64 spil er blevet solgt i næsten 5 millioner eksemplar, og fik høje karakterer af alle anmeldere. På trods af denne succes er der dog ikke nogen der har forsøgt sig med at efterligne stilen i de snart 15 år der er gået. I hvert fald ikke før nu.

Det er tydeligt for enhver hvor inspirationen til PlayStation All-Stars: Battle Royale kommer fra. Det ligner til forveksling Super Smash Bros 64. Men det er ikke nogen dårlig ting. Det var jo et godt spil, så hvorfor ikke forsøge at efterligne det.

Spillet går ud på at karakterer fra diverse PlayStation spil er samlet i ét spil, hvor de skal kæmpe mod hinanden. I modsætning til Super Smash Bros. er målet dog ikke at slå de andre spillere udenfor banen. I Battle Royale går man i stedet efter at lade sit AP (All-Stars Point) meter op, for derefter at bruge specielle angreb til at dræbe sin modstander.

Dette er anderledes end systemet i Super Smash Bros, hvor det jo gik ud på at kaste sin modstander ud fra banen, og jeg synes at systemet i Battle Royale er bedre. Man kan ikke bare holde sig ude af kampen og så komme ind i sidste øjeblik for at dræbe nogen. Man skal være involveret hele vejen igennem, for at lade sin AP op så man kan dræbe de andre.

3

Det ser jo umiddelbart lidt unfair ud når de alle bruger skydevåben.

Et af spillets lidt svagere punkter er karaktererne. Mange karakterer fra PlayStation spil egner sig simpelthen ikke særligt godt til denne type spil. Jo mere realistisk en karakter er, jo mindre føles det som om de hører til i denne form for spil. En karakter som Nathan Drake fra Uncharted blegner jo hurtigt når han bliver sat op imod God of Wars Kratos. Men så er det heller ikke værre. Det er ikke noget der ødelægger spillet på nogen måde, der er bare nogen der er lidt sjovere end andre.

Nogle karakterer er også lånt fra spil som ikke eksklusivt udkom til PS. Man kan fx spille som Big Daddy fra Bioshock og Dante fra Devil May Cry. Udover dem er det værd at nævne Sir Daniel fra Medievil, Sackboy fra LittleBigPlanet og Sly Cooper. Spillets 22 karakterer kommer i fremtiden til at udvides igennem DLC pakker, så der er da en chance for at nogle af de oversete figurer (som fx Crash Bandicoot) kommer i fremtiden.

Kampen spædes op med genstande som spawner rundt omkring på banen. Også disse er taget fra diverse spil, og spænder fra noget så eksotisk som en le (fra Patapon) til noget så simpelt... som en fisk. Hvilket spil fisken helt præcis er fra må jeg nok indrømme ikke at vide; det er ikke noget jeg har prøvet. Funktionerne af de forskellige genstande giver i de fleste tilfælde sig selv, og det er selvfølgeligt en fordel at få fat i dem.

1

Sony har ikke været bange for at blande modsætninger i deres design af baner.

Banerne i sig selv er enormt godt lavet. De kombinerer elementer fra 2 spil. Fx kan man spille i underverdenen, hvor Hades står i baggrunden og til tider angriber banen. Men undervejs bliver han angrebet af de små mænd fra Patapon, som kaster spyd på banen, og til sidst besejrer Hades. De er visuelt flotte, og der er ikke to baner der er ens. Man kunne dog ønske at der var lidt flere baner at vælge imellem da man ret hurtigt kan nå hele udvalget igennem.

Alle baner og alle karakterer er tilgængelige fra starten, så man slipper for at skulle igennem diverse udfordringer for at kunne spille hvem man vil. Det er selvfølgeligt altid sjovt at kunne få adgang til nye ting, men i spil som dette giver det god mening at give alle karaktererne fra starten, da det man formentligt har mest lyst til lige når man har købt spillet er at sætte sig med sine kammerater og spille. Man gider ikke skulle klarer singleplayerdelen bare for at få lov til at spille en speciel karakter.

Der er dog andre ting man kan få adgang til. Man får nemlig XP på sine individuelle karakterer, og når du så når op i højere levels får du adgang til andre kostumer og lignende ting. Ikke noget der ændrer spillet, men bare små visuelle lækkerier.

4

Hvem var det lige der mente at en strikket dukke ikke kunne nakke Radec?

Kontrollerne i spillet er forholdsvist intuitive (især hvis man har spillet Super Smash Bros), man skal bare lige på forhånd vide at ens afsluttende angreb bruges ved at trykke R2. Ellers ender man, ligesom jeg gjorde, i at skulle have omkamp hele tiden, da der ikke er nogen som er død. Når man står stille har man 3 forskellige angreb, men de er anderledes når man bruger dem i kombination med at bevæge sig. Udover dette kan man også tage fat i modstanderne og kaste med dem, hvilket får dem til at miste noget af deres AP.

I den lidt mere defensive side skal det nævnes at det også kan lade sig gøre at undvige. Dette kan både bruges når man står stille, og når man er i luften. En sjov detalje er at Sly Cooper i stedet for at undvige kan blive tilnærmelsesvis usynlig og snige sig rundt på banen.

Forskellige angreb opbygger forskellige mængder AP, så man bliver til tider overrasket over nogle karakterer. Heihachi virker for eksempel umiddelbart til at være en knap så god kæmper (altså i Battle Royale), men han kan lade sin AP op enormt hurtigt, og kan dermed oftere dræbe sine modstandere.

PlayStation All-Stars Battle Royale er i mine øjne et must-have. Der er ikke mange andre spil der kan måle sig når det kommer til at sidde 4 mand i en sofa og spille sammen. Underholdningsværdien er simpelthen helt i top, og de små fejl og mangler der skulle være i spillet blegner hurtigt, når man sidder flad af grin over at have tævet Kratos som Parappa the Rapper. Singleplayer delen af spillet er ikke noget at råbe hurra for, så hvis det er det eneste man gider kan man måske godt undvære dette spil. Det er helt klart et af de sjoveste spil jeg har prøvet i år.

8 / 10

Læs om vores karaktersystem PlayStation All-Stars Battle Royale anmeldelse Mads Madsen Mere end bare en Super Smash Bros klon. 2012-11-26T06:00:00+01:00 8 10

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!