Scribblenauts Unlimited forsinket indtil 2013

" Tro mig. Jeg vil gerne have jeres penge. Det skyldes ting som ikke har noget med udviklingen at gøre."

Wii U, 3DS og PC spillet Scribblenauts Unlimited kommer ud denne uge i USA. Men det kommer ikke denne uge i europa - faktisk ikke engang i dette år - og udvikleren bag, 5th Cell, må ikke fortælle hvorfor.

Wii U udgaven af Scribblenauts Unlimited bliver i USA udgivet sammen med konsollen og det var forventet at det ville foregå på samme måde i europa. Det er dog ikke tilfældet.

"Det skyldes ting som jeg ikke må tale om indtil 2013," skriver chefen i 5th Cell, Jeremiah Slaczka på NeoGAF.

Den amerikanske udgave understøtter forskellige sprog, så det er tilsyneladende ikke det der er problemet.

"Scribblenauts og Super Scribblenauts blev udgivet i amerika og europa samme dag," tilføjer Slaczka. "Tro mig. Jeg vil gerne have jeres penge. Det skyldes ting som ikke har noget med udviklingen at gøre."

Warner Bros. Interactive, udgiveren bag Scribblenauts Unlimited, fortalte vores søster site Rock, Paper, Shotgun at der snart ville komme flere detaljer om den europæiske udgivelse af spillet.

Scribblenauts Unlimited trailer

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!