Capcom laver ballade på Twitter

Dragon's Dogma til PC?

Capcom har fortalt Eurogamer.net at der ikke kommer en PC udgave af Dragon's Dogma, på trods af at have skrevet det modsatte på Twitter.

En besked fra den officielle Capcom UK Twitter skrev "det kommer" til en fan som efterspurgte en PC udgave af spillet.

Åbenbart burde der have stået "det kommer ikke."

"Der er i øjeblikket ingen planer om at lave en PC udgave af Dragon's Dogma," fortalte en repræsentant fra Capcom til Eurogamer.net.

Capcom har siden da opdateret deres Twitter: "Beklager den falske alarm folkens," skriver de, "Dragon's Dogma kommer ikke til PC i den nærmeste fremtid :(".

Dragon's Dogma udkom til PlayStation 3 og Xbox 360 tidligere dette år. Capcom har altid sagt at det kun ville komme til konsol.

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!