Udvikler fra Metro: Last Light kritiserer Wii U CPU

"Forfærdelig, langsom".

For noget tid siden sagde THQ, udgiveren bag Metro: Last Light at de ikke ville lave spillet til Wii U, på trods af at spillet tidligere var set i en demo video for konsollen. Dengang sagde THQ at det var fordi de ville "fokusere på det vi kender", altså PS3, Xbox 360 og PC.

Mange gik ud fra at dette var for at spare penge i en svær tid, og mens det nok også er en del af grunden, har udvikleren 4A Games for nyligt bemærket at Wii U aborten også havde noget at gøre med hardwaren.

"Wii U'en har en forfærdelig, langsom CPU," sagde Chief Technical Officer Oles Shishkovtsov i et interview med NowGamer.

Huw Beynon fra 4A Games tilføjede, "Vi kiggede på det i starten og mente godt at vi kunne gøre det, men på grund af den måde det ville påvirke kvaliteten af spillet - potentielt til den dårlige side - bestemte vi os for at det ikke var værd at gå efter på nuværende tidspunkt. Vi vender måske tilbage til det i fremtiden. Jeg kan dog ikke love noget."

Metro: Last Light gameplay footage

Kommentarer (2)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!