Star Wars: The Old Republic nærmer sig version 1.6

Læs mere om indholdet i den næste patch til SWTOR.

Seks nye missioner til alle fraktioner.

Knap nok er version 1.5 udkommet, før BioWare nu gør de indledende forberedelser til den næste opdatering. Udviklerne har sendt patch 1.6 ud på spillets offentlige testservers, hvor man kan prøvesmage de nye tiltag og de nye missioner, der venter i opdateringen.

Oplysningerne kommer fra BioWare, der har offentliggjort en endog grundig beskrivelse af alle tilføjelserne i patch 1.6.

Det står dig selvfølgelig frit for at læse patch-noterne i al deres grundighed, men for det kølige overbliks skyld er der to store ændringer i den nye version.

'Ancient Hypergate' er en ny warzone, hvor Republikken og Imperiet kæmper om kontrollen med to søjler med intens energi. Når ét hold er i besiddelse af søjlerne, udsender de energi og skader modstanderens port. Den første gruppe, der ødelægger det andet holds port, vinder (og får en masse gode sager).

Derudover er der utallige nye Heroic Missions i vente. Helt præcist er der seks nye til hver fraktion. En sejr belønnes med en habil blanding af gear og Black Hole Commendations, som man bl.a. kan bruge på at opgradere sit skib. Man skal helst være level 50 eller derover for ikke at dø en forudsigelig og smertefuld død i missionerne.

BioWare venter stadig med at beslutte, hvornår 1.6 kommer til alle de normale servers.

Star Wars: The Old Republic - Terror From Beyond

Kommentarer (1)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!