Blizzard: Spar 20 euro på Diablo 3 og StarCraft 2

Det er om at være hurtig, hvis du mangler Diablo 3 og StarCraft 2.

I den europæiske Blizzard Store er der skåret 20 euro af prisen på de to populære spil.

Hvis du mangler enten Diablo III eller StarCraft II: Wings of Liberty i din pc-samling, er det om at være hurtig med kreditkortet.

Blizzard har offentliggjort et lynudsalg på den europæiske Blizzard Store, hvor der er skåret 20 euro af priserne på netop de to titler. Det drejer sig udelukkende om downloadversioner af spillene, og der er ikke mulighed for at få boksudgaver til de samme priser.

Diablo III er sat ned til 40 euro, mens StarCraft II er sat ned til 20 euro.

Til sammenligning koster StarCraft 2 220 kr., mens Diablo 3 koster 399,-, begge hos Billigespil.dk.

Ifølge Blizzard varer udsalget en uge.

Der er (endnu) ikke udsalg på World of Warcraft: Mists of Pandaria, der forbliver på de 35 euro.

Udsalget på StarCraft 2: Wings of Liberty skal stimulere interessen for den næste udvidelsespakke til spillet, StarCraft 2: Heart of the Swarm, der sætter fokus på Zerg-racen og dennes leder, Kerrigan. Forleden så Eurogamer.dk nærmere på spillet og mange af de nye enheder, der er på vej.

Omvendt er der lange udsigter til nyt materiale til Diablo 3. Blizzard har officielt varslet en udvidelsespakke til spillet, men de er endnu ikke parate til at tale om et udgivelsestidspunkt.

Diablo 3 - Wizard trailer

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!