Hvornår skal Mass Effect 4 finde sted

BioWare spørger igen deres fans.

1

BioWare spørger nu specifikt deres fans om Mass Effect 4 skal foregå før eller efter den eksisterende trilogi.

Casey Hudson rakte igår ud til fans via Twitter.

"Ville i være mere interesseret i et spil der foregår før trilogien, eller efter?" skrev han.

Et spil som foregår tidligere end trilogien risikerer at komme i konflikt med den historie der allerede er blevet fortalt i Mass Effect spillene. Vi kender allerede baggrundshistorien for det første ME spil: mennesker fandt et Mass Relay inde i Plutos måne, var i krig med Turians, og fik et flot kontor på Citadel.

Et spil som foregår bagefter bliver nødt til at tage hensyn til de forskellige slutninger i ME 3, som hver især efterlader galaksen i varierende tilstande.

Det er ikke første gang BioWare er ude og spørge deres fans hvad de gerne vil have i det næste Mass Effect spil, men bare det at de endnu ikke har bestemt hvornår spillet skal foregår fortæller os at der er lang vej igen.

Mass Effect 4 bliver i øjeblikket udviklet af B holdet: BioWare Montreal (frem for BioWare Edmonton). Det kommer til at køre på DICEs Frostbite spilmotor og kommer til at benytte sig af systemer som bliver udviklet til Dragon Age 3.

"[Mass Effect 4] kommer til at være respektfuld over for de tidligere spil, men med den originale trilogi afsluttet, og skiftet til en ny spilmotor udforsker vi nu nye retninger, både med hensyn til gameplay og historien," sagde Yanick Roy, Studio Director for BioWare Montreal, tidligere på måneden.

"Du kan dog godt forvente at de vigtigste elementer som serien er kendt for ikke bliver pillet ved, inklusivt de forskellige alien racer, en kæmpe galakse man kan udforske og selvfølgeligt den cinematiske historiefortælling."

Kommentarer (1)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!