Chaos on Deponia - Anmeldelse

Adventurespil med en hovedperson der er egoistisk, selvcentreret og dum som en dør.

Da jeg for et halvt år siden fik lov at se på den dystre adventure titel Yesterday, var det et kærkomment (dog mangelfuldt) gensyn med en genre, jeg egentligt havde afskrevet som værende død.

Om der er tale om en decideret opblomstring, eller blot en øget bevidsthed om de mindre titler fra min side skal jeg lade være usagt, men ikke desto mindre har det sidste halve år budt på flere fornuftige adventure gensyn, ikke mindst på de mobile platforme, hvoraf vi har set på nogen af dem i vores smartphone sektion.

Chaos on Deponia er ikke en smartphone titel, og det er på mange måder et langt bedre bekendtskab end Yesterday. Alligevel er jeg ikke helt solgt på Deponia universet.

Historien i Chaos on Deponia, er, ikke overraskende, en direkte fortsættelse på originalen, Deponia. Det skyldes at udvikleren, Daedalic Entertainment, fra start lancerede Deponia universet som en trilogi, og Chaos on Deponia er altså andet kapitel i serien.

Hovedpersonerne er stadig de samme, der er den stærkt Guybrush Threepwood (ham fra Monkey Island) inspirerede Rufus, den skøre professor Doc, muskelmanden Bozo og ikke mindst den smukke heltinde Goal. Det velkendte persongalleri bliver bakket op af en række nye karakterer, der dog desværre aldrig formår for alvor at få sat sit aftryk på den overordnede historie.

1

Omgivelserne er detaljerede og flotte.

Spillets hovedperson, Rufus, er den typiske adventure-antihelt: Egoistisk, selvcentreret og dum som en dør, og det er ikke mindst i kraft af disse lidet flatterende egenskaber, at spillets forskellige gåder og udfordringer skal løses. Det betyder at svarene på en række af gåderne ofte er stærkt ulogiske, og i de fleste tilfælde, det direkte modsatte af Rufus' oprindelige plan. Humoren er i den forbindelse altafgørende, og selvom jeg da også har måtte trække på smilebåndet ved flere lejligheder, er det måske netop her Chaos on Deponia kommer lidt til kort.

Dialogerne er nemlig ofte alt for lange og mulighederne for svar for mange, og selvom de momentvis forkortes af sjove replikker, så er der for langt imellem dem, hvilket betyder at dialogerne ofte står mere som blokerende irritationsmomenter end som kærkomne supplementer til historien.

Og det er desværre ikke kun i dialogen at humoren til tider virker en anelse søgt. For selvom Rufus så langt fra er den første kluntede og egoistiske helt i et adventurespil, så er det bare som om det ikke altid helt fungerer i Chaos on Deponia. Rufus virker til tider direkte modbydelig og helt uden empati, og det er med til at gøre det svært at sympatisere med ham undervejs mod historiens klimaks.

Omgivelserne i Chaos on Deponia er der til gengæld ikke en finger at sætte på. Baggrundene er flotte og til tider nærmest maleriske, og lydbilledet er en genistreg. Musikken passer godt til spillets stemning, og de herlige mellemsekvenser med sømandssang gør det fint ud for Blizzards overdrevne 3D animationsfilm - og passer nok også lidt bedre til spillets univers end en 3D film ville gøre det. Stemmerne på spillets figurer er også godt udført, og selvom Daedalic faktisk er en tysk udvikler, er oversættelsen til engelsk stort set fuldstændig fejlfri. Jeg oplevede enkelte steder problemer med dialogen, hvor et lydspor startede før det foregående var færdigt. En lidt kluntet fejl der dog ikke var værre end at man kunne læse sig frem i stedet.

2

Goal har tabt makronerne.... Igen.

Chaos on Deponia er som sagt andet kapitel i en trilogi, og har man ikke som minimum læst op på historien fra første kapitel, vil historien virke både rodet og uoverskuelig. Jeg er ikke ubetinget fan af, at man på forhånd annoncerer tre kapitler i en spilserie, og herefter gør kapitlerne afhængige af hinanden, for på den måde at tvinge flere penge ud af forbrugerne - og jeg synes godt man kan stille spørgsmålstegn ved nødvendigheden af tre separate titler til at fortælle det der er en relativt kort historie. Chaos on Deponia virker en smule som fyld imellem en god start, og en forhåbentligt rigtig god slutning. For selvom der, især for virkelige fans af første kapitel, er en del at komme efter, er det faktisk først ved spillets afslutning at man for alvor føler historien har flyttet sig.

Derfor ville min anbefaling nok være, at man venter på at tredje og sidste kapitel rammer butikshylderne, og benytter sig af et bundle-tilbud på alle tre titler, hvis man som ny vil give sig i kast med Deponia universet. Under alle omstændigheder er første kapitel langt mere interessant end nummer to. Det er ikke her du skal starte.

5 / 10

Læs om vores karaktersystem Chaos on Deponia - Anmeldelse Rasmus Max Petersen Adventurespil med en hovedperson der er egoistisk, selvcentreret og dum som en dør. 2012-11-20T11:46:00+01:00 5 10

Kommentarer (5)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!