Nintendo lover DLC-udvidelser til de store spil

New Super Mario Bros. U får eksempelvis friske baner med jævne mellemrum.

Når Sony og Microsoft kan, så vil Nintendo også kunne.

New Super Mario Bros. U - Trailer

Nintendo gør betalte DLC-udvidelser til en fast del af den næste konsolgeneration, hvor firmaets eget produkt som bekendt hedder Wii U.

Det sker i første omgang med udvidelsespakker til New Super Mario Bros. U. Spillet udkommer på samme tid som konsollen den 30. november, men Nintendo vil endnu ikke afsløre, hvornår de første udvidelser er parat.

Det er kommet frem i nye udtalelser fra spillets producer, Takashi Tekuza.

- Vi vil gerne prøve en anden tilgang end New Super Mario Bros. 2, men vi har endnu besluttet os for hvordan det skal foregå. Vi har selve muligheden for at lægge nye baner ind i spillet klar, og snart vil vi fortælle mere om hvad vi har tænkt os med spillets DLC-udvidelser, siger han.

DLC-udvidelser bestemt heller ikke et ukendt emne for Nintendo eller selve New Super Mario Bros.-serien. 2'eren til 3DS har allerede haft betalte udvidelsespakker ombord.

Du kan forberede dig på Wii U's snarlige ankomst ved at læse Eurogamer.dks smugkig på New Super Mario Bros. U.

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!