FLY'N - Anmeldelse

Visuel poesi

FLY'N er smukt. Jeg er nødt til at tage mindre pænt sprog i brug, for det her kræver en ærlig, uindpakket reaktion: Hold kæft, hvor er det smukt. Der findes ikke mange flottere 2D-platformere overhovedet. Franske Ankama, den temmelig utraditionelle udvikler af Flash-MMO'et Dofus og dets tvær-platformsomspændende opfølger WAKFU, har formået at skabe et levende, abstrakt akrylmaleri, som lever og pulserer, skarpt, men alligevel organisk. Det er vildt overdrevet, men alligevel ikke for meget. Det kunstneriske flair er på et sjældent set niveau, og er du interesseret i den slags, så behøver du ikke at læse længere end hertil. Køb det øjeblikkeligt.

Er du derimod, som de fleste vel er, interesseret i at høre, hvad selve spillet går ud på, så er det på én gang meget let og meget besværligt at forklare. FLY'N er en 2D-platformer, og selve gameplayet er grundlæggende traditionelt. Du spiller som et af fire sære små væsner, Flyn, Lyft, Ywok og Nyls, og de besidder hver deres specielle evner. Sammen skal I redde verdenstræerne i Helycia fra den onde hårtørrer (!) Dyer og alt det affald, han hælder ud over det fantastiske landskab fra sin kosmiske skraldespand, Megabin. Det foregår primært ved at hoppe fra platform til platform og samle ting og sager sammen, som i enhver anden platformer, men der ligger mere gemt under overfladen.

1

Looket er på samme tid drømmende, knivskarpt og dybt originalt.

Flyn kan synge for at interagere med sine omgivelser, Lyft kan hænge fast på ting, Ywok kan puste sig op og hoppe rundt og Nyls kan fyre sig selv afsted som en lille raket. Du skal spille som alle fire på din vej gennem spillet, og det giver oplevelsen en hel del fine små twists. og apropos twists, så kan man som i det nye Giana Sisters: Twisted Dreams også skifte mellem to verdener, den normale og visionsverdenen, som man ser med lukkede øjne. Præcis som i Giana er visse ting og passager kun tilgængelige i den ene verden, og man må ofte skifte frem og tilbage for at komme videre. Dine fire små væsner er også i stand til at svæve, lave dobbelthop og hænge med hovedet nedad på visse overflader, så man bliver ofte rundtosset over alle de mulige kombinationer af bevægelser og dimensioner, der skal holdes styr på.

4

De håndtegnede elementer blandes med vektorgrafik, og resultatet er malerisk.

Desværre er styringen FLY'N's største problem. Dine fire små ekstremt charmerende væsner hopper og flyver rundt på de mest hjertesmeltende måder, men det er langt fra altid muligt at få dem til at gøre helt som du ønsker. Det er svært at sætte en finger på årsagen, men vi skal nok helt tilbage til Miyamotos gamle udtalelse omkring, hvordan Nintendo brugte evigheder på at udvikle hoppemekanikken i Mario. Black Forest Games har hørt efter i timen med Giana, men Ankama sad vist lige og fik sig en blunder i timen hist og pist, eller også var de bare så forblændede af deres øje-orgasmiske mesterværk, at de fokuserede for lidt på gameplayet. FLY'N har alle de nødvendige ingredienser, men de mangler lige at blive tilberedt korrekt. Dine figurer mangler vægt, en følelse af tilstedeværelse i spilverdenen. De føles som todimensionelle papirklip uden egentlig substans. Problemet gør sig også gældende i spillets banedesign, som ofte ser ud til at være skabt til at give en visuel oplevelse, men i praksis er det ofte for snørklet til at give et klart billede af, hvad man skal, og så er der også en tendens til, at dine figurer hænger fast i de smukke scenerier. Det river desværre spilleren en smule ud af de drømmeagtige omgivelser, der er spillets absolutte hovednummer.

2

Det er kun få steder, hvor spillet stresser dig. Her bliver vores lille helt fx grillet af opstigende lavastrømme.

Det gør dog ikke så meget i det store hele, for FLY'N er helt sit eget, og det betyder alverden. Spillet er propfyldt med levende små detaljer, som fortæller deres egne subtile underhistorier, og spillet gør slet ikke brug af forståelig tale. Alt fortælles via udtryk og visuelle tryllenumre, og der er noget beroligende og insisterende positivt over det, men også en snert af melankoli, der giver lidt kant. Man kan virkelig drømme sig væk og bare lade sig rive med af strømmen, der både visuelt og figurativt er spillets pulserende livsledning og røde tråd. Spillet er ganske svært, men der er masser af checkpoints, så straffen for at dø føles ikke så stor. Du får lov at udforske mere eller mindre i dit eget tempo, og der er utallige hemmelige rum og skjulte detaljer at finde. Derefter kan du fokusere på at klare banerne hurtigere og dø færre gange, og det belønner spillet dig også for. Denne spillestil er ved at blive ganske udbredt, og med god grund, da den giver spilleren dynamisk, skalerende kontrol over oplevelsen.

3

Flyn starter og slutter hver bane i svævende/flydende tilstand - et lille pusterum mellem strabadserne.

Det er dog svært ikke at sammenligne FLY'N med Giana Sisters: Twisted Dreams, for begge spil har meget ens grundlæggende mekanikker. FLY'N lever også op til Giana på visuelle front, selv om det lidt føles som at sammenligne æbler med bananer. Men Giana er ganske enkelt en bedre platformer, fordi det er simplere, mere tight og har bedre banedesign. Og musikken, ja... FLY'N har drømmende ambient musik, som faktisk er virkelig godt, men Giana har Chris Hülsbeck og Machinae Supremacy, og det er jo bare unfair hold. Hvis du er fan af genren er det i sidste ende bare dig, der er vinderen, for begge spil kan jo erhverves for ganske få penge, og de er to af de bedste platformsspil, der nogensinde er lavet. Så er det jo til at leve med, at FLY'N lige mangler den sidste pinpudsning i styringen for at være helt genialt. Men for f..... i h......, hvor er det smukt.

8 / 10

Læs om vores karaktersystem FLY'N - Anmeldelse Jonatan A. Allin Visuel poesi 2012-11-19T07:00:00+01:00 8 10

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!