Udviklingen af Beyond Good & Evil 2 forsinket

Rayman står i vejen.

Den længe ventet efterfølger til Beyond Good & Evil er forsinket på grund af udviklingen af Rayman spil, siger Ubisofts CEO.

Manden bag Rayman, Michel Ancel, har været nødt til at sætte udviklingen af Beyond Good & Evil 2 på pause for at kunne færdiggøre Rayman Legends.

Sidste år brugte Ancel al sin tid på at færdiggøre Rayman Origins.

"Det der er vigtigt er at Michel Ancel har gang i for mange ting," siger Ubisofts chef Yves Guillemot til Polygon.

"Sidste år arbejdede han på Rayman Origins, og i år arbejder han meget på Rayman Legends. Og når han gør det bruger han for meget tid på sine andre projekter."

Guillemot bekræfter at Beyond Good & Evil 2 er i udvikling, og at det kommer ud engang i fremtiden.

"Det er et spil vi har arbejdet meget på, og et spil vi gerne vil lave. Men der er meget der skal gøres, og i øjeblikket har Michel travlt med Rayman Legends."

Ifølge vores søstersite Eurogamer.net begyndte udviklingen af Beyond Good & Evil 2 i slutningen af sidste år, formentligt før Ancel begyndte at arbejde på Rayman Legends. Desuden har Ubisoft tidligere hentydet til at spillet ikke ville komme ud til den nuværende generation af konsoller.

"Vi vil ikke love noget vi ikke kan holde," sagde Ancel sidste november. "Det er et meget ambitiøst spil, og vi får brug for noget teknologi for at opnå vores mål."

"[Vi] fokuserer på spillet. Først laver vi spillet, så ser vi hvad det kan køre på. Vi siger ikke at det komme i 2013, fordi vi ved ikke hvornår det kommer."

Beyond Good & Evil 2 concept trailer

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!