Dobbelt så dyrt at udvikle til nye konsoller

Epic Games lover store budgetter.

Denne slags grafik er flot - men dyr.

Fremtidens teknologi byder på flottere spilgrafik end hidtil, men det kommer også til at koste udviklerne dyrt.

Epic Games, der står for udviklingen af Unreal Engine-grafikmotoren og derfor har fingeren på pulsen mht. det muliges kunst, lover endda at spiludvikling kan blive dobbelt så dyrt i den næste konsolgeneration.

Bag firmaets udtalelser står Tim Sweeney, der rådgiver firmaet om teknologisk udvikling.

Under et samråd på Montreal International Game Summit sagde han, at vælger man samme grafiske niveau som den såkaldte Samaritan-trailer, der viste nogle af grafikmulighederne i den næste Unreal Engine frem, skal man hae temmelig dybe lommer.

Grafik på niveau med traileren kan koste op til fem gange så meget at udvikle som aktuelt, og generelt regner Epic med, at omkostningerne vil fordobles i næste konsolgeneration.

- Hvis vi forventer, at folk anvender Samaritan-grafikken i et helt og færdigudviklet spil, kan omkostningerne stige med alt fra en faktor 2 til en faktor 5 i næste generation. De tal er ikke acceptable, hvis det skal blive normen. Vi håber at det kun bliver dobbelt så dyrt i forhold til de nuværende omkostninger, udtaler Sweeney.

Du kan se den grafisk vidunderlige video lige her:

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!