Ubisoft chef utilfreds med Wii U pris

På trods af at den faktisk ikke er så dyr.

Ifølge Games Industry er Yves Guillemot, chef for Ubisoft, utilfreds med prisen på Wii U.

Wii U kommer i USA til at koster $299 for Basic udgaven og $349 for Premium udgaven. Prisen er ikke officielt sat i europa endnu, men det tyder på at de kommer til at koste omkring 2300 kr. og 2700 kr.

"Jeg foretrækker altid lavere priser, så jeg kan ikke ligefrem sig at jeg er glad," fortæller Guillemot. "Jeg er aldrig glad når maskinerne er dyre."

"Det vi dog bliver nødt til at huske på er at den er billig i forhold til en iPad. Og taget i betragtningen af hvad den leverer er den billig. Men jeg håber at de kan sænke prisen med tiden."

Men hvor dyr er Wii U sammenlignet med andre konsoller ved deres udgivelse? Med en pris på $299/$349 er det ca. det samme som Xbox 360 ($299/$400) og betydeligt mindre en PlayStation 3 ($500/$600).

Wii U's $299 pris er faktisk det samme som den originale Xbox, PlayStation og Playstation 2 startede ud med at koste.

Hvis man så justerer tallene for at tage hensyn til inflation (som Gamasutra har været så flinke at gøre), er Wii U langt billigere end de andre. En tabel på Gamasutra viser endda at Wii U er den 6. billigste ud af 27 konsoller inden for de sidste 35 år.

Guilemot er formentligt bekymret over at Wii U er den dyreste Nintendo konsol siden SNES. De fleste konsoller som har været billigere end Wii U har været Nintendo maskiner.

Nintendos sidste 3 konsoller har været billigere ved udgivelsen (med inflation i beregningen). Wii kostede $285 ved udgivelsen, GameCube $258 og N64 $292. Derfor er det ikke helt urealistisk af Guillemot at håbe på at Wii U ville koste det samme - eller endda være billigere - en disse.

Ubisoft har satset meget på Wii U - de er den største 3. parts udgiver til Wii U, med spil som Zombi U, som er en del af et pakke tilbud til Wii U.

Kommentarer (1)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!