Måske rykker Rainbow Six til næste generation

Patriots springer måske PS3 og X360 over.

Skal det næste Rainbow Six udkomme til next-gen-maskinerne?

Den larmende stilhed omkring Rainbow 6: Patiots er ikke et udtryk for, at spillet er droppet og aldrig finder vej til vores konsoller. Tværtimod er spillet stadig under udvikling, men med det forbehold, at spillet måske rykker til næste konsolgeneration og slet ikke udkommer til hverken PS3 eller X360.

Det fortæller Ubisofts øverste chef, Yves Guillemot, som reaktion på mange fans' bekymringer om spillets fremgang.

Et hold i opbrud
Bekymringerne er især dukket op i kølvandet på, at talrige af spillets ledende udviklere forlod Ubisoft i marts måned. Siden da har der været meget stille omkring Rainbow 6: Patriots.

Den frygt er ubegrundet, for som Guillemot udtaler:

- Jeg kan kun sige, at vi har et rigtig godt hold i gang med det, og det ser godt ud. Når det kommer, vil det overraske spilbranchen.

Der er endvidere 'en god chance' for at spillet dukker op på næste konsolgeneration i form af Playstation 3 og Xbox 720, fortæller han.

Rainbow 6 Patriots - Debut trailer

Inspireret af Occupy Wall Street
Den sidste videotrailer fra Patriots udkom i december 2011. I marts måned kom det frem, at visse medlemmer af Heavy Rain-udvikleren Quantic Dream er flyttet over til Ubisoft for at hjælpe spillet frem.

Idéen med Rainbow 6: Patriots tager udgangspunkt i sidste års Occupy Wall Street-bevægelse. En ny terrorgruppe kaldet 'True Patriots' har erklæret krig mod økonomisk ulighed og har i sinde at dræbe alle, der forårsager økonomisk elendighed. Det skal Rainbow-holdet rette op på med nålestiksoperationer, der primært foregår i New York.

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!