Forkert CD i Call of Duty: Black Ops 2 til PC

OPDATERING: BioWare siger at det er et tegn fra universet.

Opdatering: BioWare har nu udtalt sig om sagen, og siger at de tager den forkerte CD som et tegn om at folk burde spille Mass Effect 2.

"Rygtet siger at ca. 1000 kunder som købte Call of Duty: Black Ops 2 til PC også har fået en kopi af Mass Effect 2. Hvis du er en af de påvirket tænker du nok at det var en fejl, men vi foretrækker at se det some et tegn, og når universet taler, må man lytte," skriver BioWare på deres hjemmeside.

"Hvis universet synes at du burde spille Mass Effect lige nu er det ikke vores plads at diskutere. Faktisk har vi tænkt os at hjælpe. De første 50 fans som er blevet påvirket af dette problem, som sender os et billede hvor de holder deres specielle disc 2 får en kode til at kunne downloade en gratis PC udgave af Mass Effect Trilogien."

For at kunne være med skal du sende et billede af dig selv og din BLOPS2 PC disc 2 til community@bioware.com.

Originale nyhed: For nogle mennesker er glæden ved at spille deres helt nye Call of Duty: Black Ops 2 blevet udskudt, på grund af en fejl med CD 2.

Fejlen er at CD 2 slet ikke er Black Ops 2. Den er istedet BioWares Mass Effect 2.

Brugere på Reddit, Steam forum og Call of Duty forum har klaget over fejlen, især fordi den forhindrer dem i at fuldføre installationen af spillet.

Årsagen til problemet er endnu ukendt, men man kan vist trygt gå ud fra at der er sket en fejl et sted på samlebåndet.

Det er især pinligt for Activision, udgiveren bag Call of Duty: Black Ops 2. EA, som udgiver Mass Effect 2, er deres rivaler i branchen. Desuden er der yderlig drama imellem dem grundet to tidligere udviklere på Call of Duty, Jason West og Vince Zampella, som nu arbejder for EA.

Vores søstersite Eurogamer.net er i kontakt med Activision UK for at få yderlige kommentarer. Men indtil vi får en opdatering fra dem kan i hygge jer med denne film, hvor YouTube brugeren Zeroiez forsøger sig med at installere Call of Duty: Black Ops 2.

Kommentarer (1)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!