Gabe Newell bekræfter at Valve arbejder på Source 2

Gad vide hvilket spil de udgiver sammen med det?

Gabe Newelll har bekræftet det vi alle mistænkte: Valve arbejder på en ny spilmotor, formentligt med navnet Source 2.

Da brugere fra 4chan besøgte Valves kontor for at overrække en 50 års fødselsdagsgave til Gave Newell fik de også mulighed for at stille ham nogle spørgsmål. Det mest relevante var følgende:

"Arbejder Valve potentielt på en ny spilmotor? Fx Source 2?"

Newell svarede: "Vi har arbejdet på Valves næste spilmotor i et stykke tid, vi venter egentligt bare på et spil at udgive sammen med den."

"Bliver motoren mere end bare en udvidelse af den gamle Source? Er det en helt ny spilmotor?"

Newell: "Ja!"

Det er ikke det første vi hører til Valves nye spilmotor. I august dukkede der filer op i Valves Source Filmmaker program som refererede til firmaets next-gen motor, under navnet Source 2.

Referencerne i filerne gav mistanke om at den nye spilmotor var i udvikling, og at den kunne bruges sammen med Filmmaker engang i fremtiden. Den originale Source spilmotor kom ud i 2004, med spillene Counter-Strike: Source og Half-Life 2.

Men hvilket spil har Valve så tænkt sig at udgive sammen med Source 2? Kunne det være det eftertragtede Half-Life 3?

I samtalen med 4chans brugere, som der er en video af forneden, bekræfter Newell desuden Ricochet 2, et spil som Valve ofte har nævnt når folk begynder at spørge til Half-Life 3.

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!