Medal of Honor: Warfighter er noget nær en fiasko

Skuffer sågar pessimistiske prognoser.

300.000 solgte på en uge = 0 tilfredse chefer.

Selv det velkendte 'Medal of Honor'-navn har ikke været nok til at sikre pæne salgstal for EA's Medal of Honor: Warfighter. De første opgørelser lyder på, at der blev solgt 300.000 eksemplarer af skydespillet i løbet af den første uge på det amerikanske marked.

Tallet er væsentligt under prognoserne hos mange spilanalytikere, der i forvejen så pessimistisk på spillets muligheder. De svage forventninger kommer på baggrund af spillets modtagelse hos anmelderne, der også i Eurogamer.dks tilfælde var temmelig bedrøvet. Det er åbenbart en holdning, der nåede at bundfælde sig hos gamerne før spillet udkom.

Medal of Honor: Warfighter - Sniper trailer

Doug Creutz, der er vicepræsident hos analysefirmaet Cowen Group, havde oprindeligt skudt på 400.000 solgte eksemplarer i løbet af den første uge. Baseret på det faktiske resultat er forventningen nu, at Medal of Honor: Warfighter ikke når flere end to mio. solgte eksemplarer. Det betyder, at spillet faktisk kan blive en økonomisk byrde for Electronic Arts.

Medal of Honor: Warfighter udkom den 26. oktober til PS3, X360 og pc. Spillet dukker også op til Nintendos nye Wii U-konsol.

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!