WRC 3: Anmeldelse

Er der plads til et lille rallyspil i den tunge racinggenre?

For mig har rallygenren befundet sig på et underligt stadie igennem det seneste årti. Det har været reduceret til mindre bestanddele af de to konger i bilspilsgenren, Forza og Gran Turismo, mens selvstændige rallyspil såsom DiRT har udviklet sig til arcadeprægede bilspil snarere end rallyspil. Man har bevæget sig væk fra de første Colin McRae-spil, hvor sværhedsgraden var bidende og de forskellige underlag ens største fjende.

I mellemtiden, hvor Colin McRae er blevet til DiRT, har World Rally Championship-serien levet sit eget liv og nærmest fløjet under radaren for andre end seriens fans. Der har været mange udgaver til mange konsolgenerationer, men serien har aldrig scoret bemærkelsesværdigt høje karakter fra anmelderne. Det har været en underlig størrelse, og det er det seneste, WRC 3, bestemt også.

WRC 3: Philips Rally of Argentina - Trailer

For nok spiller man et spil til Playstation 3 med moderne grafik og mulighed for at spille online med op til 16 spillere på én gang. Men på samme tid er det som at træde ind i en tidslomme, hvor vor tids ekstreme fokus på produktionsværdi og stil bestemt ikke har været en målsætning. Man loader sig frem til en menu med tre statiske blokke at vælge imellem, et larmende og dybt infantilt dubstep-lydbillede og håndtegnede billeder til at ramme stilen ind. Der er ikke det eftertænksomme klaverspil fra Gran Turismo eller DiRTs meget bastante måde at smide dig ind i rallyverdenen.

Der er heller ikke nogen større interesse i en god introduktion. Du antages at være velkendt i rallysporten og vide, hvordan en rallybil agerer på forskellige underlag, og hvad det betyder, når din makker råber 'Left 3, Trees Inside, Don't Cut'. Det er åbenbart en naturlig ting, for der er ingen rundvisning, ingen introduktion til rallysporten og ikke noget nymodens som guidelines og brake-assistance. Der er ganske vist tilbagespoling, som du dog får en straf for at bruge. Mange af tingene viser sig indlysende efter kort tid, men det skinner ubevidst igennem, at WRC 3 er designet som et spil for fans og ikke for masserne.

Men selvom det placerer sig i en tidslomme og repræsenterer en tilgang, men egentlig brugte i 90'erne, er spillet faktisk påfaldende underholdende at slæbe sig igennem. Du dyster enten i den traditionelle WRC-turnering eller opbygger en håbefuld racerkører fra bunden i en rollespilsinspireret Road to Glory-del. Sidstnævnte er meget fængende, for du oplever en udvikling fra totalt nybegynder til habil kører og i sidste ende rallymester.

Der er mange rollespilselementer inde over, for når du vinder løb, får du bedre biler, bedre reservedele og adgang til sværere udfordringer. Der er også pæn variation fra enkelte løb til lange turneringer, hvor du tilmed skal disponere over reparationen af din bil. Faktisk fandt jeg til tider Road to Glory-delen mere indbydende end A-Spec i Gran Turismo. WRC-turneringen er ligeledes meget flot anlagt og giver en fin fornemmelse af sporten, hvis man kan mestre de store kræfter i de mest toptunede rallybiler.

På det biltekniske niveau er WRC også fint fremme, men først i de høje sværhedsgrader mærker man forskel på bilernes reaktionsmønstre og samarbejde med de enkelte underlag. I starten kan det føles som ét fedt om man kører på asfalt eller sne, men det forandrer sig, når man vælger at skrue op for spillets sværhedsgrad. Der er også markant forskel på bilernes færdigheder inden for hastighed og overstyring alt efter, om du kører de skrabede begynderbiler eller de ægte WRC-modeller. Herigennem får spillet også et fint flow mellem udfordringsniveau og kompetencer, efterhånden som du trasker igennem Road to Glory-delen.

Hvis du er vant til Gran Turismo og Forza, kræver det dog en del omstilling at hoppe over på WRC 3. Det er en form for skak, hvor du skal reagere korrekt på hver enkelt svings bredde, sværhedsgrad og den fart, du angriber med. Bilerne rykker meget markant frem på gas og bremser brat på hårde opbremsninger, og manglen på de traditionelle, glidende overgange i hastighed kan mærkes. Man vænner sig dog hurtigt til det, og da bliver WRC faktisk rigtig sjovt.

Grafikken og lyden er en klar svaghed i WRC 3. Faktisk er det spillets svageste punkt. At der er tale om små arenaer med relativt ensformig tekstur burde have givet mulighed for flot grafik og lækre effekter, men ud over bilerne er der ikke kræset meget for detaljegraden. Du kan godt se forskel på miljøerne alt efter om du er i Portugal eller Mexico, men man burde have fået mere ud af ressourcerne. Soundtracket er absolut horribelt med sin infantile dubstep, og du får heller ikke samme hæsblæsende lydeffekter som DiRT er kendt for.

Kan du skære hjørnerne helt perfekt og kæmpe om sekunderne?

Det virker som om Milestone har forliget sig med tanken om, at WRC-serien skal være et nichespil til fans af rally, som kan få deres øvrige behov for grafik og onlinespil tilfredsstillet med Forza og Gran Turismo. Du får rigeligt med materiale og underholdning, og kommer du først i gang med Road to Glory på højeste sværhedsgrad, er oplevelsen markant rallypræget med et niveau på højde med de gamle Colin McRae-spil. Men der er ikke tale om en fuldendt bilspilsoplevelse på niveau med genrens tunge drenge.

6 / 10

Læs om vores karaktersystem WRC 3: Anmeldelse Christian Kruse Er der plads til et lille rallyspil i den tunge racinggenre? 2012-11-06T20:30:00+01:00 6 10

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!