Borderlands 2 runder 5 mio.

Der er godt gang i det rollespilsinspirerede FPS fra Gearbox Software.

Borderlands 2 er blevet en kæmpe succes for Gearbox Software, der sendte spillet på gaden den 18. september.

Siden premieren er der solgt fem mio. eksemplarer af spillet, og det er endda et tal, der kun dækker over 'rigtige' eksemplarer af spillet. Det medregner ikke downloads over internettet fra f.eks. Steam-tjenesten.

Borderlands 2 Mechromancer Video

Det er bestemt ikke ufortjent, for Eurogamer.dk var også meget begejstrede for spillet. Vi gav det 9/10 og kårede det dermed til et af årets bedste.

Succesen er også hjulpet på vej af de hyppige opdateringer, der har været siden spillets debut. Mechromancer-klassen udkom i oktober som en femte figur, og for folk, der havde gennemført spillet ultrahurtigt, blev Borderlands 2 udvidet med pakken 'Captain Scarlett and her Pirate's Booty' kort herefter.

Planen fra Gearbox er fortsat at satse på talrige udvidelsespakker til spillet. For at tjene ekstra på dette system har Gearbox oprettet et sæsonkort, hvor du kan abonnere på alle fremtidige pakker til Borderlands 2. Dette koster knap 249,-.

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!