Football Manager deles ikke i to

Classic-delen forbliver en del af FM uden at de to skilles ad.

På Eurogamer.dk er vi ret glade for Football Manager 2013, især for den nye Classic Mode, der tager serien tilbage til de gamle Championship Manager-dage med knap så kompliceret gameplay og en mere direkte vej igennem sæsonerne. Det har vist sig ret underholdende, når du slipper for at delegere samtlige opgaver og styre samtlige dele af forretningen.

carrol

Siden lanceringen har der derfor været spekulation om Classic Mode med tiden bliver adskilt fra selve Football Manager i et separat spil. Det afkræfter Sports Interactives Miles Jacobsen i nye udtalelser til Eurogamer.

- Det bliver ikke adskilt i to til pc. Planen er stadig at tilbyde så meget for pengene som muligt, og det betyder, at Classic stadig skal være med i Football Manager, udtaler han.

Dog indrømmer Jacobsen, at Classic Mode oprindeligt var ment som en konsoludgave af Football Manager. Idéen blev skitseret for SEGA, der dog ville have en prøveballon sendt afsted for at se, om spillerne overhovedet ville være interesseret i konceptet. Et spørgeskema blev sendt rundt til 900 tilfældige gamere, og der foretrak størstedelen at spillet forblev et pc-spil.

Sports Interactive har ikke siden haft planer om at udvikle Football Manager til konsollerne.

Kommentarer (1)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!