Sådan sniger du dig omkring i State of Decay

I anledning af Halloween kommer der nu en ny trailer fra zombiespillet.

Eurogamer har tidligere set nærmere på State of Decay, der er et lovende zombiespil blandt de utallige titler, der er på vej i genren. På et højere plan skal du bygge baser og delegere opgaver til dine medoverlevere i den postapokalyptiske verden.

I et nyt videoklip viser udviklerne en bid af de stealth-elementer, der også finder vej til spillet. Du skal ikke kun nedkæmpe zombierne med vold og patroner, men også snige dig rundt omkring i banerne og dræbe fjenderne lydløst.

Det vil ifølge udviklerne være tålmodighedskrævende at få til at lykkes, men gevinsten er desto større på længere sigt. Det kan nemlig være ret ressourcekrævende at udkæmpe slag med direkte konfrontation.

Der er endnu ikke en premieredato på State of Decay. Spillet er indtil videre planlagt til Xbox Live Arcade og pc.

Du kan se videoen lige her:

Kommentarer (1)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!