PlayStation-salget flader ud

Men Sony nærmer sig et overskud.

Sony oplever efterhånden et mættet marked, hvor det bliver sværere og sværere at afsætte både Playstation 3 og Playstation Vita til forbrugerne. Til gengæld betyder et større fokus på omkostninger, at Sony på sigt kan vende sine konstante underskud til overskud.

I perioden mellem juli og september sidste år solgte Sony sammenlagt 4,9 mio. PS2- og PS3-konsoller, mens tallet for samme periode i år er på 3,5 mio. konsoller. På PSP- og Vita-fronten er tilsvarende tal gået fra 1,7 til 1,6 mio. Det store salgsboost kommer selvfølgelig først til jul, men for hele året nedjusterer Sony sine forventninger til ti mio. solgte håndholdte og 16 mio. solgte større konsoller.

kaz

Til marts næste år vil Sony have taget afsked med 10.000 ansatte, og denne drastiske omkostningsreduktion forventes at præge bundlinjen meget positivt. Det bliver desuden billigere at producere Playstation 3-konsoller med den nye PS3 Super Slim, som udkom i september.

Sony som koncern smed i alt to mia. danske kroner ud af vinduet i det nævnte kvartal.

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!