Forza Horizon - Anmeldelse

Mere sjov end sim.

Se mit inspirerende baghjul.

Tag den åbne verden fra Test Drive Unlimited. Tag Kudos systemet fra Project Gotham Racing. Tag de overdrevne og karikerede figurer fra Midnight Club og Need For Speed. Bland dem godt sammen og læg dem på en kraftig bund af bilerne, køreegenskaberne, fysikken, strukturen og de flotte lakeringer fra Forza Motorsport serien. Og så har du Forza Horizon.

Det første du skal vide om Forza Horizon, er at det, som titlen antyder, ikke er en fortsættelse af Forza Motorsport serien. Det er ikke et fancy navn for Forza Motorsport 5. Den primære serie, som vi kender og elsker den, er det bedste bud på et racing sim til Xbox, og konsollens pendant til Gran Turismo. Forza Horizon er langt mere en arkaderacer, dog stadig med en relativt realistisk fysik og opførsel fra bilerne, så vi er et langt stykke fra Burnout territorie.

Spillets omdrejningspunkt er den fiktive festival for bilentusiaster Horizon, som finder sted en gang om året i Colorado, USA. Den er vel lidt som en krydsning mellem Danmarks Hurtigste Bil og SXSW. Du er en ung mand, der ankommer til festivalen med håbet om at kæmpe dig til tops og vise de etablerede kendis-kørere og publikum, at du er den nye sherif i byen. Du er dårligt nået indenfor bygrænsen før du er i gang med dit første løb, som vil afgøre, om du overhovedet har adgang til festivallen som kører.

Efter det første løb, åbner området op, og du kan selv vælge hvilken udfordring du har lyst til at gå i gang med i den første pulje af tilgængelige løb. Colorado er smukt gengivet, omend jeg gætter på at geografien er temmelig fortegnet, men der er støvede grusveje, brede motorveje, snoede bjergveje, byområder og landlige distrikter med forladte bondegårde. Du kan finde et spændende løb på kortet, sætte GPS'en til, og så køre der hen for at konkurrere. I første omgang, er det helt standard racerløb efter den struktur man kender fra de tidligere Forza spil. Hvert løb har nogle begrænsninger, der bestemmer hvilken klasse af biler, der er tilladt, og evt. om de også skal være fra et bestem land, eller med / uden firhjulstræk osv.

Lidt efter lidt dukker der dog flere udfordringer op end kun dem, der konkret hører til i festivallens program. Nogle af dine rivaller vil gerne udfordre dig til uofficielle løb, hvor taberen mister sin bil. Rundt omkring på kortet er der fartfælder, det vil sige kameraer, der måler hvor hurtigt du kører. Og det gælder altså om at køre så hurtigt som muligt. Andre steder er der strækninger, hvor din gennemsnitshastighed bliver registreret. Møder du én af dine rivaler, kan du udfordre dem til et løb på stedet. Via den lokale radiostation, bliver man gjort opmærksom på, at der i afgrænsede områder, er rygter om en bil, der er blevet forladt i en gammel lade. Så der er god grund til at udforske landskabet, men skulle man blive træt af det, er der outposts på strategiske steder, som man kan teleportere til. Det koster dog penge, og er egentlig ret dyrt. Til gengæld har hver outpost, nogle særlige udfordringer, som hvis du klarer dem, gør det gratis at rejse til det pågældende punkt. Disse udfordringer er igen noget helt andet. Der er fartfælder, hvor man skal opnå en hvis fart på et bestemt sted på tid. Der er fotoopgaver, som sådan set kun går ud på at køre en bil uskadet hen til et særlig smukt sted. Og så er der en type, hvor det giver point at lave håndbremsevendinger, drifte, køre tæt på de andre biler og lignende "vovehals" lignende ting. Kort sagt Kudos systemet fra Project Gotham Racing.

Forza Horizon byder på adskillige måder at måle dit fremskridt i spillet på. Der er selvfølgelig selve Horizon festivallen, hvor hvert vundet løb giver point, og de låser op for nye niveauer af løb. Så er der de penge de tjener, som kan bruges til at udvide og opgraderer bilparken. Det kendte system, hvor hver enkelt bil kan opgraderes med dele er med fra de tidligere Forza spil, men du kan dog ikke rode indstillingen af bremserne eller lignende. Den sidste valuta i spillet er din popularitet. Du starter som nummer 250, og vil selvfølgelig gerne være nummer 1. Der hjælper det naturligvis at vinde løb, men drifting og dén slags er også noget publikum sætter pris på. Uanset om du er i gang med et løb, eller bare snor dig gennem trafikken på en landevej.

Det eneste virkeligt negative jeg kan sige om Forza Horizon er de ultra karikerede figurer og situationer, som man møder i spillets ellers begrænsede historie. Det er som taget ud af marketingsafdelingens håndbog i hvad 12 årige drenge synes er sejt. Så det betyder selvfølgelig også masser af dubstep. Og det er selvfølgelig også voldsomt populært, men jeg kunne godt have ønsket mig en lidt bredere musikalsk vifte end de tre radiostationer, der byder på dance, elektronisk og rock.

Man kan også godt mærke, at AI'en har lidt tendens til elastikopførsel ind i mellem, men der er altid mulighed for at sætte sværhedsgraden op, og slå automastgear, ABS, TCS og racingline fra hvis man synes det er for nemt.

Forza Horizon er dobbelt velkommen. Både som et tilgængeligt og bare underholdende pust i den ellers lidt tørre og farveløse Forza serie. Men også som et sammenkog af mange af de bedste ideer fra arkaderacerne, som det faktisk er noget tid siden, at vi har fået et virkelig spændende bud på.

9 / 10

Læs om vores karaktersystem Forza Horizon - Anmeldelse Janus Hasseriis Mere sjov end sim. 2012-11-02T09:00:00+01:00 9 10

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!