Halloween trailere fra Sony

Puppeteer, LittleBigPlanet Karting, Sly Cooper 4 og Until Dawn

SCEE har smidt Halloween trailere ud til de følgende spil: Puppeteer, Until Dawn, LittleBigPlanet Karting, og Sly Cooper: Thieves in Time

Traileren til Puppeteer er den der har mest Halloween stemning over sig, og den er tydeligvis inspireret af Tim Burtons The Nightmare Before Christmas, noget som direktøren bag, Gavin Moore, også har indrømmet på PlayStation Blog.

Sly Cooper er også oplagt til Halloween, da hovedpersonen jo ligner at han altid har maske på. Skummel type...

LittleBigPlanet Karting kan nemt justeres til alverdens temaer, men der kan vist ikke være nogen tvivl om at Halloween er den sjoveste.

Sidst men ikke mindst har vi Until Dawn, som i forvejen er et gyserspil. Den behøver ikke engang ændre på noget for at passe ind i Halloween temaet, lidt på samme måde som en goth-ven der kommer til Halloweenfest i sit hverdagstøj, og alligevel for ros for den flotte udklædning.

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!