GOG.com laver atypisk Halloween-udsalg

No tricks, just treats.

Allehelgensaften er en skræmmende tid. Spøgelser lurer i hjørnerne, hekse flyver rundt på deres koste, og hen mod aftenen samles mange grupper af små monstre og gespenster, som går fra dør til dør i håb om at få deres krav opfyldt når de råber "Trick or treat!"

GOG.com, der nu holder sit årlige Halloween-udsalg, har denne gang valgt at fokusere på at uddele treats, fremfor tricks. De har derfor sat en række "hyggelige" spil på tilbud, i denne skræmmende tid. I de i alt 15 spil, findes bl.a. titler som; "Rayman", "Mutant Mudds", "Simon the Sorcerer", "Worms" og flere. Samtlige tilbud er på 50% af originalprisen.

Det polske GOG.com (tidligere Good Old Games) er kendt for at sælge gamle spiludgivelser, både kendte såvel som glemte. Deres katalog er lige nu oppe på lidt under 500 spiltitler, der er optimeret til at kunne fungere på nyere styresystemer.

Det digitale spil-site er bl.a. også udbredt for at have en "No DRM" politik, samt at have en masse ekstra med i godteposen, når man køber spil hos dem, såsom digital manual, soundtrack, wallpapers mm. Nyligt annoncerede GOG, at udvalgte spil også understøtter Mac.

GOG's Halloween udsalg er begyndt og gælder frem til fredag d. 2/11 kl 11.

Kommentarer (2)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!