Tokyo Jungle - Anmeldelse

Noahs Arkade-Ark

Apokalypsen har aldrig været mere aktuel end i år, det Herrens år 2012, hvor enden er nær, hvis man tror på bestemte tolkninger af Mayaernes antikke kalender. Dommedag er bestemt ikke noget nyt i spilregi, da mange af de større spilfranchises flirter med menneskehedens endeligt på den ene eller anden måde, hvad enten det så er russisk alien-invasion i Resistance eller zombie-apokalypsen i Resident Evil. Fælles for dem alle er, at det er din mission som hårdtpumpet soldat eller resourcestærk eliteagent at redde alt og alle, men hvad nu, hvis pågældende space marine/machohelt/supersoldat fejlede?? Hvad nu, hvis vi nævenyttige mennesker havde pisset så meget på de smeltende poler, at ALT håb vitterligt var ude for os? Ja, det er da bestemt ikke utænkeligt, og det er netop denne tanke, de herlige japanske udviklere PlayStation C.A.M.P og Crispy's har ført ud i livet med syre- og dommedagstrippet Tokyo Jungle, hvor dyrene regerer, og menneskene er en saga blot.

1

Dyreriget kommer! Der er ikke længere plads til dig, dumme lille mand.

Tokyos ruiner er din legeplads, hvad enten du agerer mops, labrador, tiger, chimpanse eller elefant. Stort set hele Noahs Ark er sluppet løs i metropolen, der ikke længere er højborgen for menneskehedens tekniske formåen og glubske forbrugerisme, men et dyrerige, hvor kun den stærkeste overlever, og det i sin enkelthed handler om at spise eller bliver spist. Som forsigtig kanin skal du i sagens natur være oppe på dupperne og snige dig rundt, så de altid sultne hyæner ikke får færten af dig, du løber fra buskads til buskads i din egen jagt efter bær og rødder, som du er nødt til at fortære for at overleve, da sulten dræner din energi. Men livet som rovdyr er heller ikke let, for ikke nok med, at du konstant skal jage og slå ihjel for at tilfredsstille din sult, så er der altid en over dig i fødekæden, der slikker sig sultent om munden ved færten af sådan en lækker smækker labrador eller lidt for buttet elefant.

2

Ja, du spiller den lille bitte nuttede hund, og tro mig, den er en dræber!

Tokyo Jungle er ikke en hardcore simulator, øv, siger du måske, hvis du er dedikeret PC-gamer og havde set frem til en dyresimulator på lige fod med dit svenske elgejagt-spil. Det er ej heller Nintendogs for voksne, for du skal ikke sidde og lege med bold eller kæle med din hundehvalp, nej, kernen i Tokyo Jungle er langt mere arkadeagtig, for husk på, at det er et japansk udviklet spil, og japanerne elsker suset fra et velorkestreret arkadespil, hvor hurtige reflekser og et ditto hastigt tempo er 'the name of the game', og med over halvtreds forskellige dyreracer er der i vanlig japaner-stil masser at låse op for i spillet. Og for at det ikke skal være løgn, får spillet ekstra pres på japaner-skruen med muligheden for at customize dine dyr, ja, i bedste Soul Calibur-stil kan du iklæde din hund eller giraf med hue og halstørklæde eller et par seje sneakers. Fjollet? Bestemt! Men også dejligt skørt og højst uventet, hvis du stadig sidder med drømmen om den simulerede svenske elgejagt.

3

I fuld firspring på flugt fra hyænerne. Du kan godt klare den, men det kræver lynhurtige reflekser og et køligt overblik. Ganske som i livet på savannen.

I ægte arkadeånd er Tokyo Jungle et uhyre simpelt og samtidig vanedannede spil. Du må bare lige klare den næste beaglebane for at låse op for chimpansen og så tage affære som abekat i storbyjunglen. Gameplayet er til at forstå fra første færd, og de ditto simple stealth- og angrebsmekanikker er tilpas funktionelle til at opfylde kravet om øjeblikke adrenalinsus, både i singleplayer og i de lokale multiplayer missioner. Grafisk er Tokyo Jungle ikke en skønhed, men det opvejes af arkadegameplayets indbydende enkelhed. Bliver du først fanget, lærer du hurtigt at leve med de visuelle mangler, for det vigtigste i ethvert spil er unægtelig det spilmekaniske, lige meget, hvad de store spiludgivere prøver at overbevise dig om med bjergtagende filmsekvenser og realistisk renderet sved på soldatens svulstige overarme. Overdådig grafik gør ikke den spilmekaniske essens bedre, det skjuler måske blot nogle åbenlyse mangler bag et forførende røgslør. At form og funktion i enkelte tilfælde kan gå op i en højere enhed og sætte nye standarder, er en helt anden snak. Tokyo Jungle vil ikke vinde priser for sit ydre, men det indre vil holde dig fanget til skærmen, hvis du giver spillet en chance.

Udover føde skal du i bestemte scenarier også finde en mage, kæmpe for dit territorie eller måske samle en hær af ligesindende, for en enkelt mops kan ikke klare en glubsk tiger, men en hær af mops kan bestemt, for det er som sagt IKKE en simulator. Et simpelt, men solidt arkade-tag på dyreriget efter dommedag. Vuf vuf og miav.

8 / 10

Læs om vores karaktersystem Tokyo Jungle - Anmeldelse Martin Lennon Noahs Arkade-Ark 2012-10-30T12:03:00+01:00 8 10

Kommentarer (1)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!