Breaking: Disney opkøber Lucasfilm

Star Wars: Episode VII datosat til 2015. Må Kraften være med os.

The Walt Disney Company har opkøbt Lucasfilm Ltd., det melder den amerikanske mediegigant til aften i en officiel pressemeddelse.

1

Sådan ser det ud, når kontrakten på en af de mest spektakulære opkøb i moderne film- og mediehistorie underskrives.

Tidligere på ugen, nærmere bestemt d. 26.10.2012, blev The Walt Disney Company enige med LucasArts-ejer og stifter George Lucas om en overgangssum på $4.05 milliarder, hvoraf godt halvdelen vil blive udbetalt kontant og den resterende i form af aktier.

Dermed slutter Lucasfilm Ltd. og alle underafdelinger, heriblandt spildivisionen LucasArts, sig til Disney-folden, der i forvejen huser prominente navne så som Pixar og Marvel.

Lucasfilms nuværende second-in-command, Kathleen Kennedy, er udtænkt en rolle som administrerende direktør for den kommende Lucasfilm-afdeling under Disney, og vil derudover agere Brand Manager for Star Wars-navnet.

George Lucas selv vil også fortsat spøge i kulissen, dette som kreativ konsulent for Disney og Lucasfilm.

Disney har store planer med deres køb, og den første og måske største af disse bliver at fortsætte Star Wars-serien. Således er allerede blevet datosat et syvende kapitel i den intergalaktiske filmsaga, der planmæssigt skal have premiere i 2015, med endnu flere på tegnebrættet.

Vi kan kun gisne om, hvad det kommer til at betyde for spilbranchen, herunder Disney og LucasArts' ageren, men mon ikke der bliver et om muligt endnu rigere output af diverse Star Wars-spil. Derudover finder Jar Jar Binks og Luke Skywalker måske vej til Kingdom Hearts-universet, og så kunne man måske håbe på grønlysning af en nyfortolkning af Grim Fandango. Gæt selv videre i kommentarfeltet nedenfor.

Opdatering

Disney har netop bekræftet under et konferencekald, at man planlægger at producere yderligere mobil-, pc- og konsolspil som følge af aftalen. Det udelukkes ikke, at flere nøgleserier, heriblandt Star Wars, vil blive licenseret til tredjepart som led i denne strategi.

Kilder: Comingsoon, The Walt Disney Company

Kommentarer (4)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!