Atum - Nyskabende spil med blanding af 3D og 2D

Vær klar til en del WTF-oplevelser med det kommende Atum.

Internettet flyder med så mange uafhængigt udviklede, små spil, at det ville tage det meste af alle spilhjemmesiders ressourcer at nævne hver og én. Men det nye spil Atum, der er blandt deltagerne til Annual Independent Games Festival til marts, er blandt de mest mystiske og nyskabende i lang, lang tid.

Alene idéen bag spillet er besynderlig: du spiller en 3D-mand i et 3D-værelse, der sidder foran sin computer og spiller et 2D-spil. Figuren inde i 2D-spillet styrer du med piletasterne eller WASD-kombinationen, mens du bruger musen til at bevæge 3D-personens hænder og synsvinkel. Her kan du se dig omkring i rummet efter genstande, der kan bruges til at ændre spillets udfald inde i 2D-verdenen.

1

Hvem kan finde på sådan noget?

Kommer du eksempelvis ind i et røgfyldt eller mørkt lokale, kan du tænde 3D-personens lighter og derved lyse lokalet op. Hvis du render ind i nogle metalkasser, der ikke kan løftes med bare knofedt, kan du bruge en magnet i 3D-verdenen til at løfte dem op.

Idéen kom, da nogle studerende på det hollandske NHTV Breda University fik en rendyrket interesse for Blade Runner- og Minority Report-forfatteren Philip K. Dicks science-fiction-romaner.

Du kan se nærmere på spillet på dets officielle hjemmeside.

Kommentarer (1)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!