Pokemon White 2 anmeldelse

Vi fælder dom over det andet spil i den femte generation.

Denne anmeldelse skal læses som en forlængelse af min artikel: Dagbog fra Pokemon White 2, som er en konkret beskrivelse af mine fem første dage med spillet.

Det originale Pokemon spil var rigtig godt. Så så længe Game Freak og Nintendo kun opdaterer spillet en lille smule og ikke ændrer det grundlæggende gameplay, kan de egentlig udgive det samme spil igen og igen. Og det gør de mere eller mindre også. Med fem generationer af Pokemon udgivet over de sidste 16 år, fordelt på fire platforme og 10 til 21 (alt efter hvordan man tæller) variationer af spillet, ligger de bestemt ikke på den lade side.

Det interessante er så, at spillets opbygning og grundlæggende princip egentlig godt kan holde til de mange udgivelser. På et eller andet plan er konceptet i at gå ud og fange små monstre, og træne dem op for at fange endnu flere monstre, lidt som spilverdenens version af en typisk sportsgren. En fodboldkamp er også altid strukturelt magen til alle andre fodboldkampe. Reglerne, banen, bolden og antallet af spillere er så godt som konstant. Det er spillernes interaktion, og dét de gør indenfor de faste rammer, der skaber variationen og spændingen. Black / White introducerede femte generation Pokemon, så i de spil var der lige over 150 nye væsener at fange. Black / White 2 er selvfølgelig en efterfølger, og dermed får man ikke en helt ny generation af Pokemon. Så spørgsmålet er om de forbedrede og nye features samt den nye historie, er nok til at retfærdiggøre et køb denne gang. Hvis vi starter med historien, så er der intet revolutionerende at komme efter her. Det er mild underholdning, krydret med nogle udfordringer af svingende sværhedsgrad. Lidt som det gratis brød, når du spiser på en god restaurant. Det er ikke derfor, du kommer, men det ville være mærkeligt uden.

Pokemon spillene har altid én eller anden form for ekstra udfordring, som lægger mere op til noget hyggeligt, end det ellers så kamp-orienterede fokus i resten af spillet. Man har kunne give sine Pokemon tøj på, eller få vurderet deres kælenavn, og man kan også opdrætte dem til at få et særligt humør. Det nye tiltag i Black / White 2 er "Pokewood". Det handler ikke om en skov, men der i mod er det en reference til Hollywood. Med andre ord kan man optage film med sine Pokemon. Det er ikke voldsomt avanceret, men med adskillige manuskripter at vælge i mellem, valget om du vil følge manuskriptet eller ej, og endelig om du vil optage med lejede eller dine egne Pokemon, er der masser af variation i at lave de små film.

Jeg må indrømme, at jeg ikke er super god til at huske alle detaljer fra de tidligere spil, så hvis der er små ting, der er blevet forbedret, har jeg sikkert ikke lagt mærke til det. Til gengæld er der stadig en masse små frustrerende fejl og især ulogiske måder, at tingene er sat sammen på. Det meste af spillet kan spilles helt uden brug af stylus, derfor er det også ekstra irriterende, når der pludselig er en menu eller anden del af navigationen, som kræver et tryk med penne. Uden at der er nogen fornuftig grund til det.

I det hele taget er det en utrolig ujævn oplevelse at spille White 2, forbinde spillet med andre spillere og hente Pokemon ind, som man har fanget på den officielle Pokemon Global Link eller via det lille ekstra spil, Pokemon Dream Radar, som man kan hente til 3DS. Det er som om, at hver eneste proces der involverer at forbinde spillet med andre tjenester, er designet til at være unødigt indviklet og forvirrende. Men disse små særheder er man selvfølgelig vant til fra de andre Pokemon spil, og måske er det lige frem noget man forventer.

Det der i virkeligheden skuffer mig mest er manglen på nye Pokemon, og den måde Game Freak har forsøgt at ryste posen på. I stedet for at Unova Dexet er de 150 nye Pokemon, vi blev introduceret til i Black / White, så er listen denne gang på 300. De sidste 150 er så tilfældige Pokemon fra de ældre generationer. Og Black 2 har så nogle andre "gamle" Pokemon end White 2 har. Jeg kan godt forstå hvorfor de har valgt at gøre det sådan. Der skal jo ske et eller andet, mens vi venter på generation 6. Men jeg kan ikke helt få mig selv til at juble over at skulle fange Psyduck og Zubat for gud ved hvilken gang.

Så alt i alt er Pokemon White 2 en lidt skuffende oplevelse for mig, men det er reelt det samme gode Pokemon spil som vi kender og forventer. Spørgsmålet er bare om det er nok.

6 / 10

Læs om vores karaktersystem Pokemon White 2 anmeldelse Janus Hasseriis Vi fælder dom over det andet spil i den femte generation. 2012-10-29T09:00:00+01:00 6 10

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!